Hold da op! Her ser fuldstændig ud som på et godt smart sted i London«, sagde min berejste medspiser, da vi trådte ind på restauranten Mums Bar & Kitchen i Teglgårdstræde. Og hun ramte mere plet, end hun umiddelbart vidste.
Manden bag Mums Bar & Kitchen er nemlig Francisco Brasileiro, som tidligere har arbejdet sammen med Richard Moule fra London og sammen med Oliver Kilian har besluttet, at vi i København også skal opleve steder, der er smarte uden at være topsmarte. Og sådan er Mums Bar & Kitchen.






























