Der var engang, da Colbjørnsensgade var Københavns Sodoma og Gomorra. Men alting skrider, byfornyelsen på Vesterbro har så sandelig sat sine kraftige spor, naboen Halmtorvet er for længst holdt op med at ligne sit gamle selv, og i dag er den nederste ende af Colbjørnsensgade nærmest en mondæn adresse. Så langt skulle vi nu ikke, for den ret store, kinesiske restaurant Fu Hao ligger allerede på det første hjørne i gaden - hvis man da starter fra Vesterbrogade - nemlig hvor den korte stump kaldet Reverdilsgade går mod Hovedbanegården. Og her har denne familiedrevne restaurant ligget i otte år. Fu Haos udseende er typisk for slagsen med farverige og glimtende dragedekorationer omkring skænken og selvfølgelig et flocktapet oven over panelerne, bordene ser nette ud, og vor tjener skal straks nævnes, for han var særdeles venlig og omsorgsfuld. Denne kinesiske restaurant har gjort dim sum, de små, kinesiske appetitvækkere, til sit speciale, og hvis man er klog, holder man sig til dem, selv om det ikke er den billigste måde at spise kinesisk på. Eller var vi blot lidt uheldige? Der var i hvert fald en mærkbar kvalitetsforskel på vores dim sum og vores hovedretter til omkring 100 kr., grillet Canton-and og store rejer med ingefær og porre - eller rettere, det skulle det være, men vi fik i stedet forårsløg, som er fuldt så delikate. Fu Hao lyder lidt i retning af 'puha', men betyder nærmest held og lykke, sagde tjeneren, som vi konsulterede et par gange, da vi skulle vælge dim sum. For der er op imod 50 forskellige på et specielt spisekort, og det benytter sig både af det kinesiske, det danske og det engelske sprog. Priserne ligger på omkring 25 til 65 kr., men på menukortet står der minsandten abelone med kinesiske svampe til 500 kr. Jeg glemte at spørge, om køkkenet var leveringsdygtigt den dag, så jeg blev ikke fristet til at bestille dem og slå benene væk under den redaktionschef, som skal godkende min udlægsregning. Aner altså hellere ikke, om jeg kan lide abelone, der er en helt speciel, for ikke at sige sær snegl, der fortrinsvis lever i tempereret vand. Mit kloge bagland, Aase, fandt i øvrigt ud af, at abelone lyder det danske navn søøre. Tak. Fishcakes og kyllingefødder Både min ledsager og jeg er meget glade for dim sum - som regel da - og vi valgte i fællesskab seks og delte selvfølgelig, selv om jeg må vedstå, at han så ret aflang ud i ansigtet, da jeg insisterede på at inkludere en gang kyllingetæer i eddike i bestillingen. »Det kan ikke kun være retter med rejer og and og stegte fiskekager«, hævdede jeg. »Vi må også vise vovemod og udvide vores erfaringsgrundlag«. Et alt for smukt ord for hønsefødder, syntes han og prøvede med en vits. »Jamen de kyllingefødder giver mig kolde fødder«. Den indlagte bøn prellede totalt af på mig. Kyllingefødderne smagte i øvrigt ikke af andet end brusk, hvilket vil sige ingenting med eddike til. Derimod nød vi de velbehandlede, flade fishcakes og de gode og velkrydrede svineribben med karakter, og de var hugget i små stykker som sukkergnallinger og hverken til at spise med kniv og gaffel eller med pinde, som jeg foretrækker, når jeg spiser kinesisk. Tjeneren insisterede på, at vi skulle prøve skiver af en dybstegt og helt speciel kinesisk pølse med rejer i midten, og den var sandelig også lækker. Men jeg kan ikke genfinde den på kortet. Allerbedst var dog de små stave af dybstegt sukkerrør med rejeboller, og pudsigt så det ud - som om de luftige rejeboller havde fået et spid gennem maven. Det er en af de dyrere dim sum til 62 kr., mens svineribbenene kun koster 27 kr. Velsmagende hovedretter Regningen, som kom til sidst, er den korteste, jeg nogensinde har modtaget på en dansk restauration, for i Indien har jeg da et par gange afregnet efter en stump avispapir med tal. På Fu Haos står blot 'En middag 579 kr'. uden nogen form for specifikation. Dog også adresse og telefonnummer. Men som prøvespiser bliver man jo også trænet i tal, og vores alt for søde hvidvin fra Chile, en Tarapaco årgang 2000, kostede 125 kr. - og så er man jo selv ude på skrammer, mens vandet var gratis, og den halve rødvin, vi skyndsomt bestilte for at skylle munden ren, en Cote d'Or, en Badet Clemant til 62 kr., forbedrede drikkesituationen en del. Men Fu Hao er ikke stedet, der lægger stor vægt på at have et ordentligt vinkort - og en lille, kinesisk børnefamilie ved et nabobord drak selvfølgelig te. Af vores to hovedretter var de store rejer, serveret med forårsløg og ingefær, absolut velsmagende og så afgjort den bedste, og måske jeg er skyld i, at Canton-anden skuffede. For da den havde stået og kølet af, mens vi spiste de noget uhåndterlige rejer med skal, foreslog jeg tjeneren, at anden lige blev varmet op igen. Resultat: Den var voldsomt tør og kedelig, da den kom på bordet. I øvrigt skal det med, at vi bad om en skylleskål, fordi vi ikke kunne klare alle retter med kniv/gaffel/pinde, og der kom en nydelig større skål til deling - og med citronskiver. Det er muligt at spise meget billigt i Fu Hao og langt under de 579 kr., vores regning lød på. Der er en menu med 'fire små ting' til 95 kr., og en Happy Familymenu - eller var det den såkaldte luksusmenu? - til 98 kr. og en topersoners menu til 148 kr. pro persona byder på Pekingsuppe, Pekingand, dessert og kaffe eller te. Fu Haos dim sum står til tre kokkehuer, og jeg påtager mig ansvaret for den triste and.