En fornem middag hos det dansk-engelske værtspar i Gothersgade. Restauranten har lige fra starten været et glimrende spisested, præget af de to menneskers engagement. Og den er ikke blevet ringere med årene, tværtimod, og det ret umulige lokale, eller rettere de to, der ligger forskudt på hver sin etage, er i dag ligefrem elegant i sin enkle opbygning og med eau de nil-farvede vægge og lofter. Møbleringen og borddækningen råber selvfølgelig: kvalitet. Min eneste kommentar til den klædelige stjerne er: Måtte Michelindommerne orientere sig bredere og bedre i Storkøbenhavn. For så ville de finde omkring en halv snes restauranter, der i lige så høj grad har gjort sig fortjent til en af de prestigegivende stjerner. At forvente en fransk gastronomisk rejse til Fyn og Jylland er selvfølgelig helt udelukket. Mit eneste suk gælder husets absolutte middagskrav - for det må man vel have lov til at kalde Godts forlangende, at det er obligatorisk for alle gæster at spise de tre første retter på det fem retter store menukort. Og bemærk - her er ingen a la carte-tilbud, kun dagens menu. Den koster 385 kr. for de tre retter og 445 kr. for fire - prisen for fem undslap mig. Jeg føler det lidt som at få håndjern på og kender udmærket andre fremragende og små spisesteder i vor by med supergode kokke, der har lignende forbehold. Og jeg er også klar over, at det er så godt som umuligt at drive en restaurant med a la carte-tilbud og få det hele til at løbe rundt, når bordpladserne kan tælles på fire hænder. Og her i Godt er vitterlig kun plads til 20 gæster. Men det er nu engang ikke alle, der altid har lyst til eller kapacitet til at spise to forretter plus en hovedret. Suk slut. Pikant aperitif Min gæst og jeg fik bord på øverste dæk (ja, man får lidt skibsfornemmelse i Godt), og fra første minut var betjeningen opmærksom, venlig, kompetent. Den kyndige fru Ravn - der også har et grundigt kendskab til vin - fungerer selv som restaurantchef og har to hjælpere, og hun fik os uden besvær til at følge sit forslag om at starte med en husspecialitet, et glas cremant med en anelse armagnac og appelsinlikør (70 kr. stykket). Den aperitif er stærkt anbefalelsesværdig«, siger jeg, der er imod det for søde, let pikant, frisk. Og som det vil forstås, spilder man ikke tid på at skulle vælge sin middag - eneste hurdle er det rigt assorterede vinkort med mange dyre muligheder. Vi var af kategorien 'beskedne gæster, der skeler til priserne' og besluttede os for at indlede med en halv flaske Macon Chardonnay (195 kr.) som ledsager til suppe og fisk og derpå en halv flaske Morgon (175 kr.), der bar de betryggende initialer K.B. Ja, og vores vand blev af britisk import, en flaske Hildon (40 kr.) Herefter var det blot at læne sig tilbage i sin behagelige stol med armlæn og god rygstøtte og lade retterne marchere frem. Og vi havde et fascinerende kik ud i køkkenregionen, hvor Colin Rice og assisterende kok arbejdede intenst, tavst, hurtigt. Krabbesuppe Først kom en pragtfuld lieret krabbesuppe på bordet. Og den var med torsketunge - som jeg ikke anede kunne blive så stor som et spillekort i de kolde måneder - og med skaldyr og porre samt bittesmå croutoner. Det var en suppe af de sjældne, med dybde og nuancer i smagen og fint afbalanceret garniture. Virkelig en mesterkok værdig. Vi smagte på vores chardonnay, frisk, glimrende, og den fulgte med til næste ret, der var et stykke fast og fornem søtunge, serveret på benet (tænk, om det skete oftere!) og med en beurre blanc med estragon, doceret i rigeligt mål. Som dekorativt modspil var der grønne minibønner - for megen smag er der jo ikke i dem. Personligt ville jeg gerne være sprunget andenretten over og aldrig have valgt en fisk, den være sig aldrig så fornem, med en beurre blanc, når jeg vidste, der herefter fulgte en righoldig perlehøneret med en basilikum sauce. Artiskokhjerter Hovedretten bestod af skiver af udbenet og farseret perlehøne, serveret ikke blot med en portion perfekt rösti kartoffel, sprød og blød og uimodståelig, men med små flåede cherrytomater og noget her mod nord så sjældent som sydens forårsdelikatesse, friske artiskokhjerter. Og den basilikumsauce, der ledsagede perlehønen var indkogt til det klistrede, en ægte, smagfuld glace, som gav et velvalgt pift til den neutrale ret. Der var vist mere perlehønefars end perlehøne kød, og farsen var med pinjekerner. Selvfølgelig - vores Morgon var absolut tilfredsstillende, om ikke ligefrem mindeværdig - men det er, hvad den sparsommelige gæst tit oplever. Der var - ret usædvanligt - engelske og irske oste på menuen, men min middagsgæst - og han har ellers en god appetit - og jeg var meget, meget mætte og besluttede os for at dele en dessert. Den dag serverede huset en speciel isanretning bestående af cassata-is med masser af kandiserede frugter, kaffe-vanille-is (om jeg husker ret), en lille mazarinkage med finthakkede pinjekerner og en herlig blodappelsin salat med campari, ledsaget af en zabaglione. Simpelthen perfekt, bravo, siger de to kræsne ganer. Og kaffen - sprang vi over af hensyn til nattesøvnen. Regningen blev på 1.380 kr., og meget mindre skal man ikke regne med for en middag til to hos ægteparret Rice og Ravn, der får fire af de allerflotteste kokkehuer.