0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kokkehuerne Alt er børnehøjde

Selv om selve konceptet er i børnehøjde, kan man overleve på flere forskellige måder som kræsen voksen, når man tager med familien til Legoland. Vælger man med omhu, behøver maden ikke være bare legoklodser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LARS SKAANING
Foto: LARS SKAANING
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

To ting præger besøget i Legoland. Den ene er, hvor ualmindeligt søde og venlige alle de ansatte er. Pigen i receptionen forklarede korrekt, at det er det, man kommer længst med.

Det andet er børnehøjden, der på finurlig vis gør, at de horder af børn i alle aldre, der invaderer Legoland, føler sig velkomne. Børnehøjden til trods er man ikke udelukkende overladt til et spraglet plastikland med klovne, balloner og billigt plastiklegetøj som børneoverraskelse.

Visse af spisestederne er hvide og enkle, og andre så gennemførte i deres kitschede amerikaniserede stil, at det næsten bliver skønt.

Et ophold i Legoland træder rigtigt i karakter, hvis man også indlogerer sig på hotellet, hvor man, som damen begejstret sagde, »kan være så heldig at få værelse med udsigt«. »Udsigt«, spurgte jeg forundret. »Ja«, svarede damen, »over Legoland«.

Værelserne er naturligvis udstyret med lego i store kasser og tapet med legoklodser som prægning bag det diskret mørkeblå, men ellers er her alt, hvad et moderne hotel må rumme fra strygejern til kaffekoger.

Badet er udstyret med to varianter af både bruser og håndvask, en til børn og en til voksne, og selvfølgelig ligger der velkomstgaver til børnene i form af gode små legopakker.

Er man meget stædig og forudseende, kan man selvfølgelig medbringe madkurv, men der er nu også noget gennemført over at finde et frokoststed, der matcher legostemningen. Og hvem kan sige, de har været i Legoland, hvis de ikke har spist lego-pommes frittes? (Ja, formen er som legoklodser.)

Det er ikke ligegyldigt, hvor man sætter sig, for selv om alt er kitschet, er der stor forskel i kvaliteten. Et af de bedste steder er saloonen i Legoredo. Ældre nostalgikere kan her frit associere til et tv-program af næsten samme navn fra dengang, der kun var en kanal.

Her udbyder saloonen spareribs af de gode lange ribs uden alt for meget fedt, marineret i vaskeægte småsød ketchupmarinade og serveret i et mindre bjerg med en skål salat og noget hvidt gummibrød.

Gnavebenene er saftige og møre og smager ganske fortræffeligt, hvis man er i stemning til den slags. En portion til 89 kr. kan sagtens deles, hvis man ikke er vanvittig sulten, og en børnetallerken med to kyllingelår og de famøse legofritter koster 49 kr.

I baggrunden spiller et tremandswesternorkester småmelankolske countrysange a la Grateful dead. Kan man ønske sig mere?

Hvis man hellere vil se det lidt fra oven, er mit andet bud på et acceptabelt frokostmåltid, at man først tager en tur i dragen og derfra fortsætter til ridderborgens top, hvor man kan få tapastallerken, grillet lam eller oksesteak til lige omkring 100 kr. inklusive bagt kartoffel og salat. Også her fås naturligvis børneanretninger.

En hektisk dag i børneland
Aftensmaden kan nemmest indtages i restauranten på hotellet. Ikke mindst fordi haven lukker ved spisetid. Efter en hektisk dag i det farverige børneland er det befriende dejligt, at restauranten både tager hensyn til børnene og de voksne på en gang.

En børnemenu koster kun 84 kr., og man kan trygt lade børnene gå op til buffeten, hvor mængderne af mad er så enorme, at jeg personligt rammes af momentan spisevægring.

Det gør børn ikke, og da buffetbordet til børn er i børnehøjde, kan de vælge alle standardretter i en relativt hjemmelavet version af spaghetti med kødsovs, kyllingevinger, frikadeller, pitabrød, frugter, byg din egen isvaffel og andre herligheder, men man kan også række tallerkenen op til kokkedamen ved disken og få skåret skiver af skinke eller højreb.

Som barn kan man vælge alt det, de voksne spiser, men det omvendte gælder ikke. Altså kunne familiens lille kødspiser bevæge sig ud til kokken ved grillen og bestille både lammekoteletter og pølser fra grillen inkluderet i buffetprisen. Mørt og velstegt.

Er man som voksen aldeles udkørt over den særlige amerikanske børnevenlighed, der præger hele dagen, kan man heldigvis vælge at blive siddende og spise a la carte.

Retterne koster ca. 150 kr. for nydelige hovedretter, der adskiller sig fra buffeten ved at være helt frisklavede, og så slipper man for det roderi, en buffet ofte ender med at være, hvis man da ikke er rå og kun går efter det grillede kød og de to salater, der i sundhedens navn havde sneget sig ind på buffeten.

Ovnstegt hanebryst med skind og be