Der har altid været noget arrogant over københavnernes foragt for Søpavillonen.
Klamydiaslottet kaldte man det hvide lysthus, der lå der ved Søerne som en skamplet på den gode smag. Det var her, ældre singler kunne score hinanden, når de havde spillet fallit på de byens mere smarte diskoteker. Med happy hour klokken altid, mens coverbands spillede som de idoler, de engang drømte om at være.
Det var sikkert noget bras, men jeg kunne godt lide, at det fandtes. At pavillonen lå lige der i midten og forstyrrede den københavnske selvfortælling. Men nu er den væk – som slot for udkantsklamydia i hvert fald.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind