0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Madanmelderen: Italiensk restaurant på Vesterbro er uoriginal, men absolut ikke dårlig

Restauranter som Motto findes i hver større by. Den er generisk, men ikke dårlig, og deres motto kunne passende lyde: Ingen bliver ulykkelig af at spise her.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Motto ligger på Vesterbro Torv. Men den er så generisk, at den ville kunne ligge i en hvilken som helst storby.

Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Du kender det: I er ankommet (for) sent i en ny by. Flyveren var forsinket, bagagen kom ikke, der var bøvl med hotellet, digt selv videre: Der er uendelige potentielle indbyggede forsinkelser forbundet med enhver form for rejse. Pointen er: I rammer byen skævt.

Drømmen var: Efter at have smækket benene op på hotellet og taget et forfriskende brusebad spadserer I ud i de nye omgivelser, I finder en skøøøøn café i et virkeligt autentisk område, hvor I tilbagelænet drikker et glas lokal vin og kigger på mennesker. Tempoet er bare et helt andet i udlandet. I suger byen ind. Lydene, duftene. I er gadesmarte og har flair for det spontane, så I følger strømmen og finder netop den restaurant, hvor de lokale flokkes. I har den mest fantastiske aften, med verdens sødeste personale – kan du huske ham, der ville fri til sin kæreste? – og I indtager de mest UTROLIGE retter og vine, som I allerede glæder jer til at skulle fortælle om til vennerne derhjemme. Det der med at rejse, det er bare noget, I kan sammen.

Virkeligheden blev: Efter at have væltet bagagen ind på hotelværelset, der er lille og ildelugtende og ikke ligner det på nettet, haster I ud i mørket i håbet om at finde et spisested, der ikke allerede er lukket. I er sultne, irritable, måske driller maven lidt efter flyveturen. Den bloody mary, der løftede følelsen af at være PÅ REJSE i flyveren, ligger nu og bobler ubehageligt sammen med saltstængerne og den flymad, ingen nogensinde ville røre, hvis ikke det var, fordi den netop blev serveret i et fly. I kan lige så godt droppe sidegaderestauranterne, der enten er fyldte eller lukkede. I haster mod hovedstrøget og de overbelyste kæderestauranter, »REALLY!?! Er det dem, vi er??«, udbryder en af jer med skinger stemme, mens I åbner døren ind til spisestedet. Det er i dette øjeblik, resten af ferien formes. Hvis der bag døren gemmer sig et bare nogenlunde spisested, er ferien reddet.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter