Det her kommer til at lyde skabagtigt. Den rødvin, vi fik på den nye Restaurant Anarki, mindede både mig og min gæst om våde badebukser i en sauna. Det var duften af klorvand, der er trængt ind i varmt træ. Og kirsebær og brombær. Og syrener, ikke mindst.
Igen, det lyder skabet, men i virkeligheden handler det om at tillade sig at være en bonderøv, der ikke kender til vinkendernes terminologi. Hvis man lader associationerne løbe frit uden forestillingen om en facitliste, kan vinens duft og smag være en vild oplevelse af associativt fællesskab, hvor man deler erfaringer ud fra et sanseligt og kropsligt udgangspunkt.


























