Hvem drømmer ikke om, at der lå en lille hyggelig vinbar i deres gade, hvor man lige kunne nappe et par østers og et glas vin uden at blive ruineret? Hvor man blev godt og kyndigt beværtet i stilfulde, men afslappede omgivelser. Hvor man et øjeblik kunne bilde sig selv ind, at man sidder i en sidegade i Paris?
Jeg gør og vil næsten overveje at flytte adresse, efter at jeg har været forbi Cork Vinbar. For her bliver alle mine drømme om en vinbar indfriet. Stedet, hvor man uformelt kan mødes med en veninde eller tage et glas om lørdagen med sin mand.




























