Lad mig melde klart ud på forhånd: Jeg havde ikke særlig høje forventninger til gin & tonic-baren Two Socks.
Med tre filialer i København og en enkelt i Aarhus lugtede det af kædebar uden personlighed, og med hjemmesidens store reklamer for ginsmagninger på både egne barer, virtuelt, ude i diverse virksomhedskantiner og ombord på vandflyvere (!) var der lige lovlig meget polterabend og/eller firmafest over udtrykket.




























