cafétjek Anonym italiensk café savner temperament

Besøget hos Diverso er præget af overbærenhed. For lang ventetid og for svingende kvalitet trækker ned.
Besøget hos Diverso er præget af overbærenhed. For lang ventetid og for svingende kvalitet trækker ned.
Lyt til artiklen

På en blæsende mandag aften i september har mange søgt ly og kaffetrøst på den italienske Café Diverso, som ligger ud til det trafikerede kryds H.C. Ørsteds Vej/Rosenørns Allé. »Populært sted«, tænker vi, og ser frem til oplevelsen indenfor. Hvis man havde lagt vejen forbi for et halvt års tid siden, havde caféen på adressen heddet Ora del Caffé, som også var præget i italiensk retning, men siden er nye indehavere kommet til – og med dem et nyt menukort og en opfriskning af indretningen. Udefra er det ikke til at spotte det italienske, men indenfor mødes vi af crooner numero uno Eros Ramazzottis hæse røst, og på en tavle står dagens tilbud skrevet på italiensk. Vi når dog aldrig at spørge, hvad kridttegnene betyder i dansk oversættelse, for sulten er stor, og vi slår straks ned på menukortet.

Travl tjener
Jeg sætter mig for at teste stedets sandwich med laks, mens mine to medspisere går efter henholdsvis den klassiske caféservering burger med råstegte kartofler og – for nu at komme det italienske islæt i møde – en omgang tagliatelle med laks og rejer.

Den venlige tjener noterer hurtigt bestillingen. En ambulance farer forbi med fuld udrykning. Ind ad døren kommer mor og datter og taler om shoppingfund. To ældre ægtepar er på double-date, drikker vin og spiser pastaretter. Andre kommer forbi til en kop kaffe, og et par mænd holder møde over deres laptops. Den unge tjener har nok at gøre, for inde bagved er der endnu et lokale med spisegæster.

Nydeligt og rent Der går da også en rum tid, inden vi ser noget til maden. Og indretningen indbyder ikke ligefrem til at lade øjet vandre på opdagelsesrejse. Her er kvadratiske mørke caféborde, stole med sort læderbetræk, trægulv, abstrakt kunst i lyse toner på væggene, og på hvert af bordene en blå vase med en rød gerbera og en stilk brudeslør og glas med levende lys.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her