At træde ind i bogcaféen Rayuela er ligesom at komme hjem i sin egen hule efter en lang, hektisk dag. Trafikstøjen afløses af Billie Holidays sprukne røst, og hverdagens virvar fortoner sig i skæret fra levende lys. Selv om den spanske bogcafé ligger et par trin under gadeniveau, er her ikke mørkt og klamt, men lyst og lunt.
Den litterære hinkerude
På reoler og hylder rundt i lokalet kan man kigge sig læsesulten på spansksprogede bøger – lige fra rejselitteratur, kogebøger og biografier om revolutionære helte til skønlitteratur, som den roman af argentineren Julio Cortazar, bogcaféen er opkaldt efter (’Rayuela’ betyder hinkerude, og i bogen kan læseren hoppe frem og tilbage og skabe sin egen fortælling).
Mavens slumrende sult stimuleres effektivt med en tallerkenrækkes fremvisning af sydamerikanske og spanske delikatesser – tomatmarmelade, oliven, limonade, kager og chokolader. Strikketøj og slumretæppe Der er kun fire borde i caféen, men de står med så meget afstand, at hvert hold gæster har deres eget samtalerum. Langs de to store vinduers høje karme står taburetter, som især bruges af de gæster, der kommer for at få sig en kop kaffe og bruge caféens gratis internet. I baglokalet er der dømt afslapning og leg med en magelig sofa, en gammeldags grammofon, lidt strikketøj (!), et slumretæppe og en kiste fyldt med legetøj. Rayuela har ikke noget spisekort. Det står skrevet på tavlen, hvad man kan få. Og det er stærkt begrænset. Enten morgenmad, brunch, sandwich eller tapas. Færdig.
