På hjørnet af Skindergade og Gammeltorv - med adressen Gammeltorv 6 - ligger Stellings Hus, som den i dag næsten saligkårede modernistiske arkitekt Arne Jacobsen byggede i slutningen af 1930'erne til den velstående farvehandler Stelling. Siden farvehandlen flyttede for snart mange år siden, har der været lidt af hvert i lokalerne - herunder helsekostforretning. I dag er der en såkaldt magasincafé i de to nederste etager af den fredede bygning. Interiøret bringer ikke tankerne i retning af nogen som helst arkitektonisk modernisme; stedet ligner i den grad en café, og eneste særkende er et imposant opbud af blade og magasiner på endevæggene. Så mens man nyder en af stedets i øvrigt glimrende kopper kaffe, kan man forlyste sig med læsestof efter ønske. Vi fandt dog hverken Basserne eller The New England Journal of Medicine, men måske er de ikke så efterspurgte, at det er nødvendigt at føre dem. Maden er primært - ud over den nærmest obligate brunch - sandwich og salat, men en tallerken suppe eller en dagens ret kan det også blive til. Udvalget er traditionelt, men kvaliteten i orden. Det er priserne også. En sandwich, en stor fad og en kop kaffe løber snildt op i 150 kroner; men det er givetvis beliggenheden og ikke råvarepriser, der betinger dette forhold. Hvis vejret tillader det, kan man sidde ude, og heri ligger cafeens helt store kvalitet. For så kan man nemlig se på Jacobsens smukke bygning, mens man spiser frokost eller drikker kaffe. Og så kan man lidt bedre leve med prisniveauet. Generelt må man sige om Café Stelling, at det er et etablissement, hvis berettigelse er dets beliggenhed og arkitektoniske indpakning. Var det ikke for disse, ville cafeen blot være en blandt mange andre jævne serveringssteder i København.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























