»Den smager sgu...«. Min gæst savnede ord for sin kyllingesuppe. Men forestil dig en varm stald, der lugter sødligt, harskt og af det, der er værre. Så har du suppens smag. Suppen, som indeholdt noget, der lignede maskinudbenede kyllingekvadrater (39 kr.), smagte ligesom den pulversuppe, de russiske jernbaner serverer i restaurantvognene. Og det var lørdagens lavpunkt på Café Obelix på Vesterbro Torv. Problemet var bare, at der ikke rigtigt var noget højdepunkt. Der er ellers nok at vælge imellem - godt 39 retter fylder Obelix' kort op. Retter som nachos, croissant med hønsesalat og tomatsuppe, som »ikke er hjemmelavet«, forklarede tjeneren uden opfordring. Det koncept så vitterligt ud til at være populært, for vi måtte kante os frem til et bord gennem horder af mennesker. De fleste spiste fra weekendens store 'ta' selv brunch' (90 kr.). Et overdådigt miks med alt fra karrysild til pandekager. Desværre bar det hele præg af pålæg fra supermarkedet, og det, der kunne have været sjovt, som for eksempel kyllingespyd, var iskoldt. Eller også svømmede det, som baconen, kartoflerne og pølserne, i store mængder fedt. Intet af det var gjort med kærlighed eller fantasi, og intet af det smagte bare lidt interessant. Det gjorde min gæsts anden ret - en lille spinat- og laksetærte til 47 kr. - absolut heller ikke. Kun en enorm bunke salat vidnede om mennesker i køkkenet. »Nå. Colaen var bedst«, opsummerede min gæst ironisk, og tømte sit enorme glas - tappet fra en sodavandsautomat. »Hvorfor tror du egentlig, den hedder Obelix?«, fortsatte han. Jeg kunne heller ikke gætte det, for navnet, der tilsyneladende kun linker til et par gulnede tegninger på væggen, virker en smule påklistret på den ret standardiserede café. Man kunne ellers nemt have spundet mange ender over den enfoldige, bomstærke galler, der altid render rundt med en ubrugelig bautasten. Han er jo så glad for rå mængder vildsvin, trylledrik og alt muligt andet, der kan puttes i hovedet. Og man kunne nemt have fundet originale vinkler på hans landsbytossevenner Hørmetix, Trubadurix og Senilix. Men alt det har Obelix fravalgt. Det er også i orden, hvis blot cafeen havde ét eller andet særpræget at byde på. Eller blot vellavet. Men det kunne vi ikke få øje på - ud over en fin kaffe. Men i dag er det altså muligt at få god kaffe over hele byen, så det trækker ikke så voldsomt op i det ellers så røde regnskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Putin får et nyt problem: Han står over for en international særdomstol og et enormt krav om erstatning
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
En hundrede år gammel skattemodel kan løse boligkrisen i Danmark – hvis vi tør
-
Live: Styrelse har plan, hvis dansker får symptomer på hantavirus
-
Allerede under sundhedsplejerskens første besøg begyndte min frygt for myndighederne at spire
-
Advarsel mod grineflip: De laver Danmarks sjoveste podcast
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christian Rostbøll
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























