Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Midpoint på Halmtorvet må være noget nær Rådhuspladsen, hvis restaurationsbranchen var et matadorspil.
For cafeen ligger sådan, at der altid vil være masser af sol (når bare den er fremme, altså). Og det får gæsterne til at flokkes, og dankortterminalen til at bippe lystigt. Københavnere med solbriller i håret har da også indtaget så godt som hver en udendørs plads fredag formiddag, hvor vi kommer på kontrolbesøg.






























