»Du må godt få koffeinfri, selv om jeg ikke selv er helt vild med smagen. Men det er stort i USA, hvor min søster bor«. Den nyslåede cafeejer Mikkel er tidligere steward i SAS.
Hans godt en måned gamle kaffebar No 95 her i fastfood’ens Bermuda-trekant på Amagerbrogade (lokalerne midt mellem McDonald’s og KFC og over for Amager Konya husede tidligere et mindre thaimarked) besidder da også en ganske international atmosfære. Den unipsede indretning er nærmest japansk/industrielt nordisk i sin enkelhed.




























