Kafé Kapers på Gunnar Nu Hansens Plads har været location for stævnemøder i indtil flere danske film og tv-serier. Og det er der ikke noget at sige til.
For den sjove glasfirkant, der har svømmehallen og den gamle kaserne som arkitektoniske naboer og kontrapunkter, egner sig med sin totale gennemsigtighed aldeles fortræffeligt til den moderne datingscene: Man kan fra ganske lang afstand se gæsterne og dermed også tage stilling til sin dates fremtoning – og vælge, om man vil gennemføre mødet eller brænde vedkommende af. Hygge og prusten Der er også ret hyggeligt. Selv om man sidder i en akvarielignende kube og kan beglos uhæmmet af de forbipasserende – hvilket måske i sig selv er en attraktion for nogle – så er stemningen i lokalet forholdsvis intim.




























