Der er næppe ret mange caféer i København, som på menukortet både har tapastallerken, grydestegt perlehøne, salade chèvre samt kærnemælkskoldskål og forloren hare med brun sovs, ribsgelé og hvide kartofler. Men en af dem er den relativt nyåbnede Café Saga på hjørnet af Egilsgade og Isafjordsgade i det gamle arbejderdistrikt Islands Brygge, der netop er blevet kåret til Årets Nye Café af webstedet AOK. Før 'Bryggen' blev middelklassemondæn og befolket med tintinklippede ungersvende og vakse studiner i lavtaljede jeans og pelsstøvler, faktisk indtil juni måned i år, var Café Saga slet ikke nogen café, men en gammeldags kælderbeværtning med yatzymaskine og enarmet tyveknægt samt dansk pilsner i flaskerne. Rittas Kælder hed den og var sådan et sted, hvor man kan forestille sig, at hovedpersonen i Osvald Helmuth og Arvid Müllers vemodigt drømmende frihedssang om 'Havnen' gik hen og drak et par bajere efter at have set på skibene og sendt tankerne på langfart. Men i takt med de nye vinde, der blæser på Islands Brygge, har indehaverne velsagtens set skriften på væggen, hvorfor man har valgt at sadle om til noget mere tidssvarende toner. Hvilket vil sige det allestedsnærværende cafékøkken, importerede øl, café latte og oversøiske vine. Lad det være sagt med det samme: Café Saga er et rart sted. Publikum er en skønsom blanding af gamle og nye bryggeboere samt tilløbere, der efter kåringen skal se café-giraffen. Væggene er i rå mursten, bordene beklædt med hvide duge og stolene prunkløst moderne med bløde sæder. Og selv om betjeningen står og hyggesnakker bag baren, holdes der vågent øje med indgangen, så nye gæster kan blive prompte betjent. Som nævnt er køkkenet en lidt blandet affære; men substansen er - bortset fra en opdateret version af kaffebarklassikeren 'kartoffelmad' og de nævnte mormorretter - dæmpet caféfusion med inspiration fra både øst og vest. Portionerne er store og priserne rimelige. Vi indtog, efter en gang ikke videre ophidsende, men ganske velsmagende tapas, stedets burger - med et stykke hel oksefilet, hvilket gør det til en steaksandwich - og den forlorne hare. Begge dele kostede 88 kroner og kunne snildt have mættet en sulten arbejder fra den nu hedengangne Sojakagefabrik. Det så indbydende ud, men viste sig desværre at være alt for salt. Heldigvis havde vi bestilt store fadøl, så vi kunne få skyllet smagen af middelhav væk uden at måtte ty til de generøse karafler med isvand, der stod til fri afbenyttelse i en af vindueskarmene. Men at vores portioner ikke var de eneste salte den aften, vidnede vandforbruget om. Lad nu det ligge. For folk så ud til at hygge sig ganske gevaldigt. Og det gjorde vi faktisk også, selv om maden altså mere end styrkede den naturlige tørst. Derfor skal Café Saga have tre kopper. Og et ekstra glas vand til at tage den salte eftersmag.