Cafekontrol Café Pixie er kolonihavemondænt

Lyt til artiklen

Engang hed Bopa Plads Randers Plads og var virkelig ikke et sted, man regnede for noget. Der var lidt legeplads med noget sand, men primært fungerede lokaliteten som tilholdssted for tørstige sjæle samt andre, der rent ud sagt pushede tjald. Det er længe siden, og i dag er også den nedre del af Østerbro – det gamle havnearbejderkvarter omkring Århusgade – mondænt og fyldt med cafeer, hvor serveringen næppe vil vide besked, hvis en og anden skulle finde på at bestille ’et sæt’. Blandt disse Café Pixie, der har til huse i en lav barakbygning, hvor der engang blev solgt brugte køleskabe og repareret plæneklippere.

Shabby chic møblement
Stedet ligger ved siden af Café Bopa, som i forne tider bar det lakoniske navn Prøven, hvilket stod på dørhåndtaget, der var formet som en stor flaske – blot var P’et gået tabt, hvorfor stedet i folkemunde hed det navn, de resterende bogstaver dannede.

Lokalet er ikke stort. Det minder nærmest lidt om fælleslokalet i en kolonihaveforening med diverse kuriosa som pynt. Møblementet er også sådan lidt shabby chic, og der er en meget afslappet stemning, som signalerer, at her hænger man bare ud og mødes – eller hører musik og fester, hvis det er sidst på ugen. Vi er trods alt i Østerbros gamle ’sorte firkant’, selv om H.C. Andersen i sin tid huserede i villakvarteret lige bagved, hvor blandt andet familien Heiberg boede.

Aldeles glimrende brunch Menuen er ikke uinteressant. Man kan få brunch – og i weekenden ’weekend brunch’ (98 kroner inklusive et glas juice) – og den er aldeles glimrende med godt groft brød, ristet rugbrød, chorizo, ost, to slags skinke, fire stykker frugt – herunder både to slags melon og ananas – samt yoghurt, røræg og små gode pølser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her