Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Genbrug. På Kaffe er der først og fremmest lidt sært. Lidt som om man er på besøg hos en skovtrold med retrosmag. Foto: Per Folkver

Genbrug. På Kaffe er der først og fremmest lidt sært. Lidt som om man er på besøg hos en skovtrold med retrosmag. Foto: Per Folkver

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny café inviterer på eventyrlig pause

Hjemlig hygge og fantastisk mokka gør Kaffe til en af storbyens små perler.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kender du det, at man tusser rundt i storbyen og så falder over en lillebitte perle midt i virvaret?

Et helt særligt sted, der virker hjemligt, med det samme man træder indenfor? Et sted, som lige er dig? Sådan en fornemmelse giver Kaffe i Istedgade.

Hos en hel masse mennesker, viser det sig. Da vi kommer ved 10-tiden, når vi akkurat at få plads ved det eneste bord mod gaden, mens kaffebarens øvrige pladser – omkring 10-15 stykker – er optaget.

LÆS OGSÅ Som om det ikke er nok at kapere for indehaveren, der ene mand skal servicere biksen, begynder det kort efter at vælte ind med endnu flere kunder i et tempo, så han får et forvildet udtryk i ansigtet, mens han forsøger at proppe croissanter i miniovnen, brygge kaffe, klare opvask og anrette yoghurt, samtidig med at gæster bestiller, betaler og rykker for bestillinger.

Kaffebaren har nemlig lige haft et tilbud på rabatsiden Downtown.dk, og det har voldsom effekt. »Det tager livet af mig«, når kaffebryggeren at sige. »Det er godt, I er så søde og tålmodige«, tilføjer han. Og det bliver man jo sød og tålmodig af at høre, hvis man ikke var det i forvejen.

Som besøg hos skovtrold med retrosmag
Og hvad er det så for et sted, der åbenbart rammer bull’s eye i en hel masse menneskers drøm om en god kaffebar? Det er i hvert fald ikke et strømlinet franchisekoncept.

Her er først og fremmest lidt sært, som er man på besøg hos en skovtrold med retrosmag. Højtalerne er dækket af kaffesække, og overalt er der træ, træ og mere træ.

Udtrykket ’en brun bar’ passer helt bogstaveligt til Kaffe, for genbrugstræ er et gennemgående tema i form af kunstneriske installationer af aflange rå træstykker på både facaden samt vægge, lamper og møbler indenfor.

LÆS GUIDE:

Indehaver Christian Almvig har nemlig sammen med selvbyggerkunstnerkolletivet Bureau Detours samlet genbrugstræ fra trælasthandleres overskudslagre og et savværk i Sorø for at kunne beklæde cafeen med utallige trykimprægnerede lister og smukt patinerede planker.

De organisk indpassede træmøbler er gjort komfortable med hjemmesyede, stormønstrede hynder.

Så der er masser at kigge på og forundres over. Og på en eller anden måde kommer de skæve sammensætninger til at udgøre en hyggelig og hip helhed. Selv ukurante lertøjskrus, der ville være aldeles hæslige i ordinære omgivelser, bliver her helt rigtige.

Det samme gælder det langhårede grønne ryatæppe, der i det lille rum på førstesalen virker som en græsbakke, man kan slænge sig på. Nedenunder er der en slags kaninhule, hvor børn kan krybe ind, slænge sig i puder og finde billedbøger i en skattekiste.

Kom ikke for maden

Og det er da også for den særlige stemning og indretning, man skal komme. Ikke for menuen. En Vesterbrotallerken består af en grovbolle, en skive ost, et lille glas appelsinmarmelade, en croissant (med eller uden chokolade) og en valgfri kaffe til en halvtredser. Og for de få penge kan man da heller ikke fremtrylle gourmetnydelse.

Bollen er lidt tør, smørret kommer i plastikbrik, og osten er kedelig. Croissanten er nybagt og helt o.k.

LÆS OGSÅ:

Men kaffen er decideret god. For det er dét, stedet excellerer i. Og til en billig penge. En espresso i ’løssalg’ koster 15 og en latte 25 kroner, og det er noget af et fund, når smagen oven i købet er i top. Selv under den spidsbelastning, vi var vidne til, var der overskud til fin ’latte art’ på hver en kop.

Så hvordan giver man en retfærdig karakter til et sted, som har fabelagtig skov-dekor, rigtig rar stemning, virkelig god kaffe og halvkedelig morgenmad? Vi lader den gode vibe styre og giver fem massive kopper.

Læs mere:

Annonce

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer