Der er i år åbnet indtil flere nye donut-etablissementer i byen (– ja, og alle mulige andre tung-kage-steder, man skulle nærmest tro, der var udgået et krisedekret fra regeringen: Let them eat cake!).
Mens Dunkin’ Donuts på Hovedbanegården gør sig i pudrede og glaserede donuts, som vi kender dem fra USA, sælger Bronuts på Vesterbrogade kassevis af de runde kager pyntet med, hvad der ligner slik fra Nettos hylder. Dough Girls er gået en anden vej: De tre søstre pynter og sælger de fineste kreationer med mango, chokoladefyld, espresso-glasur og meget, meget mere. Og sælger udsøgte kopper te og kaffe til – eller en iced chocolate, som min datter har talt om siden (fordi man kunne få den ekstra mørk, så den rent faktisk smagte af chokolade uden at være for sød).
Søstrene får dejen fra deres forældre, som har mange års bagererfaring (og er flyttet hertil for at være en del af familieforetagendet), de bruger ingen kunstige farvestoffer, bager på økologiske varer og får levering fra de fineste gårde i omegnen (under Ibyens besøg blev der bl.a. leveret æg og mælk fra Søtofte Jordbrug).
Så ja, hvilken af byens donutjoints mon pleaser denne kulturradikale (klima-)avis’ cafékontrollant mest?
Vi besøgte Dough Girls en lørdag eftermiddag. Jeg er egentlig ikke vild med denne sære mellemting mellem en bolle og en kage, jeg er mere til delikate tærter og mousse-kager. Men selv om jeg ikke er fan af donuts, er jeg fan af Dough Girls. Det var kunden før os også:
»Hi, I’m an American, and I’ve eaten a lot of donuts in my life. I mean a LOT. And these are probably the best, I’ve ever had«, sagde han på vejen ud.
Min datter bestilte en af klassikerne på kortet – der i øvrigt er sæsonbetonet. Chokoladedej, -glasur og -sprinkle af belgisk chokolade. For mig smagte selve donuten overraskende nok lidt af ... rugbrød? Næsten sundt. Min datter var glad: fyldig chokoladesmag, der igen ikke var for sød.
Min donut med mango-, lime- og kokos-curd og brændt marengs på toppen faldt mere i min smag. Der var fyld – den lækre og fløjlsbløde curd – og ristede kokosflager på den smukke marengs, men stadig lidt af en mursten at gnave sig igennem.
Min søn havde valgt en rosenformet vegansk donut, let glaseret med fleur d’oranger. Skøn – og knap så tung.
Den 11-årige æstetiker var begejstret: »Den smager fantastisk«, sagde han og strittede med lillefingeren.
Dagens vinder var en anden signatur-donut: Espresso Cruller. Endnu lettere, af vandbakkelsesdej, dyppet i espresso-glasur. Nu nærmer vi os det fortryllende – godt, den har fået permanent plads på kortet.
Atmosfæren
Det allerbedste ved Dough Girls er, at de er så rare at besøge. De gør sig sådan umage med, at man føler sig velkommen. De fortæller gerne om hele familiens historie på en måde, så man får lyst til at blive og tale med dem og høre mere om den ene søsters tid i London, hvordan familien blev genforenet, og hvordan forældrene flyttede fra Australien til Danmark.
Prisen
Prisen afspejler umagen. Det er ikke de letteste løsninger, der er brugt – det er nemlig råvarer, der er sig selv bekendt og mere til. Og det kan man smage! Derfor er prisen fra 29 kroner for de simpleste donuts og til 49 for dem, der får det fulde udtræk i pynt og umage, ganske rimelig. Og man kan også købe hullerne! Seks små kugler for 29 kroner.
Dommen
Donut- og øko-aficionados vil elske Dough Girls’ donuts, mens skeptikere som jeg kommer igen for den totalt hyggelige atmosfære, den gode service og de gode råvarer. Og man kan altså også få frokost-fritters (salte donuts med frokost-fyld), det må vi prøve en anden gang. Og så var der også noget med en citron-donut med marengs. Hvornår kommer den på kortet igen?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
