Det vildeste værk, jeg har oplevet, er ...
»Scrovegni-kapellet i Padova. Det er fuldstændig vanvittigt. Det er malet af Giotto omkring år 1300 – det opfandt nærmest den vestlige malertradition.
Jeg kigger på Giottos værker, eller tænker på dem, hver eneste dag. Ikke på Bibelen, Kristus eller religion. Jeg tænker på maleri. På billedskabelse. På sproget. Hvordan han opfandt billedkunstens sprog. Jeg har for nylig læst et essay (T.J. Clarks ’Giotto and the Angel in Heaven on Earth’) om kun ét panel i det værk.

