Tak for helvede mand!
Fra kunstmuseet Arkens loft i Ishøj hænger i øjeblikket strikkede pølser og bløppede baner skabt af stof og plastik, og de er »som smukke tunger af repetitivt ordløst sprog«, skriver vores kunstanmelder Mathias Kryger om udstillingen ’For helvede mand’ af Kenneth Rasmussen.
Kunstneren Kenneth Rasmussen, der omtaler sig selv som udviklingshæmmet, serverer også en gedigen opsang til Trump og Putin i nogle af de mange linoleumstryk i udstillingen, der får fem hjerter og ordene »tak til Arken og Kenneth Rasmussen for denne fede udstilling, for helvede« med på vejen.