Musik
»Jeg kan blive ret nervøs, inden jeg skal optage podcast. Så kan jeg godt lide at høre musik fra Doechii, Doja Cat og SZA, der løfter mit humør. Doechii featuring SZA har lavet sangen ’Girl, get up’ der handler om at være ligeglad med andres mening om dig som kvinde. Den sætter jeg på, når jeg sidder i S-toget og lidt spændt kigger ud ad vinduet«.
»Lige for tiden har jeg genoptaget min Kehlani-periode. Jeg hører sangene ’Folded’ og ’You Know Wassup’ på repeat. Da jeg var yngre, var jeg meget underdanig over for mænd. Jeg tror, jeg gjorde rigtig meget for mænds skyld. Mere end for min egen. Når jeg så lyttede til kunstnere som Kehlani, Amy Winehouse og Lana Del Rey, gav det mig meget kvindepower og følelsen af at kende mit værd«.

