Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud på, hvad du kan bruge din uge i byen til. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV!Elsker du et godt happy hour-tilbud, og er du yngre end DGI-byen, så læs med her. For denne uge er helt særlig for kultursultne unge mellem 18 og 27 år. Det er nemlig uge 37, og initiativet K7 Week er tilbage: en uge med gratis og billige kulturoplevelser til unge i hele landet til og med søndag 13. september. Og vi taler altså fri entré til mere end 250 museer og kunsthaller i hele landet og 45 teatre og koncertsteder med billetpriser svarende til en bmo: 40 kr. Se alle mulighederne, og hent dit gratis K7-kort her.