Nordre Frihavnsgade som en bred grøn allé, basketbane på Tove Ditlevsens Plads, legeplads i Sankt Hans Gade eller solbeskinnet boulebane i Birkegade. Mulighederne er mange, og intet ligger fast, før borgerne er blevet hørt. Vej & Park melder om en stærkt stigende interesse for at deltage i byplanlægningen og får daglig henvendelser fra borgere med ideer og ønsker. I denne uge har der været afholdt møder med ’byrumsdialog’ på Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Islands Brygge. Og tilstrømningen har været stor.
Baggrunden for møderne er beslutningen om at anlægge 1.000 parkeringspladser i brokvartererne under jorden, og det skaber plads til flere oaser. Det er første gang, at Vej & Park tager borgerne med på råd, før det er besluttet, hvor forbedringerne skal laves. Ny Nørrebropark Et eksempel på et succesfuldt borgerinitiativ er Nørrebroparken, som i folkemunde længe har gået under betegnelsen ’Hundelorteparken’. Nu er de første spadestik taget til det, der skal være et aktivitetscenter og en grøn perle for bydelens beboere – både med og uden hund. »Forløbet omkring renoveringen af Nørrebroparken har været en kæmpe succes. Borgerne har været utrolig engagerede, og det er en energi, vi gerne vil arbejde videre med i kommende projekter andre steder i byen«, siger sektionsleder i Vej & Park Christian Nabe-Nielsen. Det begyndte med en stor rundspørge i bydelen, hvor borgerne blev spurgt, hvad de kunne tænke sig at få forbedret. Og her var der bred enighed: Der skulle gøres noget radikalt ved Nørrebroparken. Efter en brugerundersøgelse stod det klart, at parken skulle omdannes fra at være et gennemfartsområde til at være et opholdssted, der indbyder til socialt samvær og aktivitet. Anne Navntoft er en af de borgere, der har været med fra den spæde start i 2001: »Da jeg flyttede ind på Bjelkes Allé i 93, var parken et hul i jorden. Det var så ulækkert, at jeg aldrig kom der. Det var en sump med alkoholikere og små sære basarhuse. Derfor gik jeg med i arbejdet for at lave en god park«. Selv om alle fra begyndelsen var enige om, at målet var en bedre park, har opfattelserne af, hvad der gør en park god, selvsagt været forskellige. F.eks. har de unge ønsket en stor skatepark, mens nogle ældre har ønsket en pæn park med niveauspring, ro og blomster.
