Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Nytårsforsæt: Bjørn Svin vil forbruge mere

Lyt til artiklen

»Folk skal bruge færre penge på ting, så bliver de gladere«

Med sin optimistiske, funky og naivistiske musik har Bjørn Svin siden 1995 været en af de er en de førende elektroniske musikere herhjemme. Nytårsaften danser og drejer han på knapper, når 2007 bydes velkommen på Culture Box.

Hvad er dit nytårsforsæt?
»Mere forbrug. Og at passe min familie. Jeg har været selvstændig, egoistisk musiker i flere år og har pludselig fået familie. Så jeg skal koncentrere mig og lave min musik på en tiendedel af tiden«.

Hvad er dit nytårsforsæt for København?
»Mindre forbrug. Folk skal bruge færre penge på ting, så bliver de gladere. Det kunne være dejligt for byen, at det ikke var en konsumby«.

Hvad skal du nytårsaften?
»Nytårsaften bliver den første aften, hvor jeg kan lave musik, fordi min kæreste og min søn tager til Jylland. Først skal jeg i studiet, og kl. 05 skal jeg spille på Culture Box.

Min underbo, en herre, der hedder David og er 60 år, og som har kørt for mig i mange år, kører mig rundt i sin gamle Mercedes, hvis der er nogen, jeg skal sige godt nytår til – med instrumenterne i bagsmækken«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her