Gadenavne er lig med vigtig kulturhistorie, derfor skal Københavns vejskilte ændres, så de forklarer historierne bag.
Det mener i hvert fald Københavns kultur- og fritidsborgmester, Martin Geertsen (V), og byhistoriker Allan Mylius Thomsen (Enh). Forklaring er almindelig service
Derfor vil de arbejde på at få forsynet gaderne i hovedstadens bymidte med nye skilte, der kort og pædagogisk skal forklare, hvordan Skindergade fik sit navn, hvem Niels Hemmingsen egentlig var, og hvad Fiolstræde dækker over. Teksterne, der skal tilføjes under gadenavnene, skal både stå på dansk og engelsk, så alle kan være med. »Jeg tror, at mange københavnere undrer sig over, hvorfor gaderne hedder, som de gør. Og for byens gæster vil det være sjovt at få navnene uddybet. De skilte, der hænger i midtbyen nu, er jo ikke videre sprælske, og jeg tror, alle kan blive enige om, at det her er en fin måde at forskønne København på«, forklarer Martin Geertsen.
»Selv københavnere, der kender deres by godt, kan ikke forklare en stor del af vejnavnene. Vi mener, det er almindelig service, at man får en forklaring på, hvorfor gaderne hedder, som de gør«, tilføjer Allan Mylius Thomsen. Ligesom i Århus og Ålborg
Både i Århus og Aalborg har en enkelt linje på vejskiltene i årevis forklaret, hvem eller hvad hvert gadenavn refererer til. Om det bliver præcis samme koncept, de københavnske skilte skal skæres efter, vides endnu ikke helt. Heller ikke hvornår de kan komme op. For først skal Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtage forslaget.
Men det bliver ifølge Martin Geertsen ikke noget problem. Og kommunekassen skal ikke lide overlast på grund af projektet.
Størstedelen af de to millioner kroner, det vil kræve, håber han nemlig på at kunne finde hos fonde, der vil være med til at gøre København smukkere.
»Grunden til, at vi som udgangspunkt kun vil have de nye skilte i Københavns bykerne, er dels, at det økonomisk set er mest realistisk at starte der, dels at der knytter sig mest historie til navnene dér. Men på sigt kan man sagtens forestille sig, at de kunne komme andre steder i byen også«, konstaterer han.
Så han forventer, at de kommer og det forhåbentlig i løbet af 2008. Om Borgerrepræsentationen er enig med ham og Allan Mylius Thomsen om, at skilteudbytningen er en god idé, afgøres på torsdag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen