Min far elsker at gå tur. Næsten hver aften i sommerhalvåret skulle vi i Nyhavn, da jeg var barn. Jeg fik en is, han fik en fadøl. Tit satte vi os på bolværket, jeg kiggede på min fars fod, der vippede i takt til den udendørs happy-jazz. Sådan er Nyhavn: Happy. Liv og glade dage. En plads i solen.
Aften efter aften stod jeg ved kælderen ned til Tato Svend og gloede på nøgne damer, ankere og delfiner og drømte om de syv verdenshave.