En gruppe svenske husmødre og teenagebørn står en søndag i begyndelsen af juli stimlet sammen ved hovedindgangen til Christiania. De ser ud, som om de godt kunne tænke sig, at der snart kom nogen og tog dem under armen.
Det gør der så. Endda én, der belejligt nok kan tale svensk, Nina, som er en af Christianias erfarne guider. Efter en kort introduktion gelejder hun de nu lidt mere afslappede svenske turister ind i Fristaden og ned gennem Pusher Street. I sommerperioden er der hver dag klokken 15 ’officiel’ rundvisning på Christiania med start ved indgangen i Prinsessegade. Tilstrømningen til rundvisningerne, der varer et par timer og koster 30 kroner per person, er konstant stigende. Selv om der ikke er noget tælleapparat, har Christiania i den grad længe været en velbesøgt turistattraktion. Turistaktiviteterne er blevet dagligdag Derfor er det ikke så mærkeligt, at turistaktiviteterne på Fristaden virker meget organiserede. Det er blevet dagligdag, at firmaskovture og polterabender bliver henlagt hertil. Både danske og udenlandske turister valfarter til det gamle militærområde, og større grupper af pædagogstuderende, skoleklasser, bornholmere, jyder, japanere og amerikanere booker nu per mail eller fax en rundvisning med en af Christianias 15 faste guider. Men nogle gange kan det godt være irriterende at bo i et område, der 24 timer i døgnet er tilgængeligt for alle. Spørg bare Barike Valta, 21, der har boet på Christiania, siden hun var 2 år. »Vi er altså også mennesker, der gerne vil have et privatliv. Det er ikke så fedt at komme ud af badet, og så står der ti turister fra Japan, som tager billeder ind gennem vinduet. Da jeg var yngre, jokede vi ovre i skolen med, at Christiania åbnede klokken otte om morgenen, og at vi blev fodret klokken seks«, siger Barike Valta. Rigtig mange fællesmøder Gruppen af svenske husmødre og teenagere bevæger sig dybere ind i Christiania i hælene på guiden Nina. Hun fortæller, at der bor 700 voksne, 200 børn og cirka lige så mange hunde som børn. At de har et hyr med at vedligeholde de gamle militærbygninger, og at man skal være meget demokratisk anlagt for at bo på Christiania, for »her er rigtig, rigtig mange fællesmøder«.
