Det bedste ved arbejdet er, når Mikkel står foran køleskabene i Rema1000. Når ham ’trimmer’ varerne – sørger for de ældste mælk står forrest, at rækkerne er fyldte og, at det hele ser ordentligt ud.
Så stiller han sig ved siden af Pernille, Sally eller en af de andre unge ansatte i Rema1000 og snakker, mens mælken og yoghurten bliver rykket frem og tilbage. Om skolen, kærester. Og om, hvad der er galt, hvis han er ked af det. »Så kommer alt ud, når vi står der og ordner mælken. Det er meget sådan familieagtigt. Hvis man er ked af det, så kan man sagtens sige det til hinanden. Hvis ens kæreste har slået op med en eller sådan noget. Vi åbner os op for hinanden, og det er helt vildt fedt«. Det er også derfor, hans venner jokende spørger, om det er en efterskole, han er på, når han er på arbejde. Fordi de har det så godt sammen. Og det er også derfor, han vil mødes her til interviewet. Det er det sted, han er gladest for i København. »Vi har det bare så godt sammen her. Vi taler rigtig godt sammen og laver en masse ting. Det er ligesom at på gå efterskole at arbejde i Rema1000”«. Sænker stemmen og snyder sig til øl Mikkel har arbejdet i Rema1000 i snart halvandet år. Tre dage om ugen suser han hertil fra HTX i Valby, knapper den blå og hvidstribede skjorte op og sætter sig ind foran kassen eller køleskabene.

