Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sanne Salomonsen betragter stadig Pisserenden som det sted i København, hvor hun føler sig mest hjemme. Hun kan godt lide, at der er så mange farverige mennesker, og at det hele ikke føles så high class.
Foto: Miriam Dalsgaard

Sanne Salomonsen betragter stadig Pisserenden som det sted i København, hvor hun føler sig mest hjemme. Hun kan godt lide, at der er så mange farverige mennesker, og at det hele ikke føles så high class.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sanne Salomonsen om København: »Vi mangler et sted, hvor man kan se et godt dragshow«

Sanne Salomonsen elsker Pisserenden, Christiania og ældre kvinder, der tør at lade håret være langt. Til gengæld synes hun, at både Strøget og Havnefronten er noget værre rod. Her fortæller hun om det bedste - og det værste - ved København.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor bor du?

Jeg bor lidt rundtomkring for tiden. Lige nu bor jeg hos en veninde, men tager også tit op til mit sommerhus i Hornbæk.

Hvad er dit yndlingskvarter?

Jeg blev født i København og er en rigtig centrumpige. I mine unge dage var Pisserenden min hjemmebane, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også elsker Christiania.

Hvilke mennesker fascinerer dig?

Jeg har altid været fascineret af folk, som tør være sig selv. Dem, som ikke ligger under for nogen trends, og som tør at se ud på deres egen måde. Specielt når ældre kvinder ikke lader sig trykke af alderen og føler, at de skal have en kort frisure.

Tøsernes kjoler bliver kortere, og mændene tager mindre tøj på, så man kan se, hvor lækre de er

Hvor går du hen og hører musik?

Jeg elsker Vega, da der er en helt speciel svedig klubstemning. Når man spiller rock’n’roll, som jeg gør, kan jeg godt lide, at man kan se, at publikum står tæt og sveder.

Derudover synes jeg, at der er en fed jam hver mandag på PH Cafeen. Jeg nyder at høre alle de nye talenter og gætte på, hvem der kommer til at blive det næste store. Gennem mine 50 år i branchen har jeg set mange, som er kommet, og mange, som er forsvundet igen.

Har du et stamsted?

Jeg spiser tit på Sticks’n’Sushi. Alle deres restauranter er enormt lækkert og minimalistisk indrettet. Jeg tror, jeg ville kunne leve af sushi hver dag, og mine børnebørn kan også godt lide det.

Hvilken årstid synes du bedst om i byen?

Jeg elsker foråret i København, hvor både natur og mennesker begynder at springe ud. Tøsernes kjoler bliver kortere, og mændene tager mindre tøj på, så man kan se, hvor lækre de er.

Der er en sang på min nye plade, hvor jeg synger: »Jeg klarede lige april, jeg kommer ud i maj i stramme Levis, for foråret er på vej«.

Hvor ville du tage din date med hen?

Jeg ville nok vælge et sted lidt uden for byen, hvor man kan være lidt i fred. En strandcafé i Tisvilde eller Tårbæk, hvor de laver nogle lækre cocktails, og man kan få lov til at sidde i et hjørne og hygge sig.

Hvad synes du, er det værste sted i København?

Jeg bryder mig ikke om den første del af Strøget. Specielt om aftenen. Jeg synes, stemningen deroppe er voldelig, med fulde mennesker og lommetyve overalt. Jeg kender flere, som er blevet slået ned, og jeg føler mig ikke tryg, når jeg går der.

I det hele taget er jeg ikke så vild med Strøget. Bygningerne er smukke, men der er for mange mennesker. Så hellere gå ned ad Strædet eller Pisserenden, hvor der er mange skønne cafeer og forretninger.

Hvor i byen lugter der dårligst?

Det gør der i gaderne. Jeg får hovedpine og ondt i halsen af al den bilos og tænker tit på, at barnevognene er lige i udstødningshøjde. Jeg synes også, at det er ulækkert, de steder, hvor supermarkederne lader deres tomme flasker stå ude på gaden. Jeg kan bedst lide frisk luft og duften af blomster.

Hvad kan gøre dig rigtig vred, når du befinder dig i København?

Det kan virkelig sætte mit pis i kog, hvis folk behandler hinanden dårligt. Jeg kan blive en stiktosset og hysterisk Sanne Salomonsen, hvis jeg oplever respektløs opførsel eller optræk til slagsmål. Så blander jeg mig gerne højrøstet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det samme gør jeg, hvis jeg står på scenen, og der er nogen, som begynder at slås. Det kan jeg slet ikke have.

Hvad gør dig flov i København?

Det gør mig virkelig ked af det og trist over, at der er folk i København, som er nødt til at sidde og tigge på gaden eller sove i parkerne. Det er uværdigt.

Og så synes jeg også, at det er synd, at meget af den nye arkitektur på havnefronten er så grim. Jeg har aldrig været vild med de her moderne byggerier, som består af glas og cement.

Hvad synes du, København mangler?

Jeg synes, vi mangler et sted, hvor man kan se et godt dragshow. Jeg kan godt lide dekadencen i det og elsker at se dem dresse op. Det kan jeg godt blive meget inspireret af, og jeg har overvejet, om jeg måske skulle begynde at bruge mere sminke.

Derudover synes jeg, at der skulle være flere grønne områder og flere parkeringshuse uden for byen, så vi slipper for mere vejarbejde.

Sanne Salomonsen spiller torsdag 20. april i Store Vega som et led i en større Danmarksturné.

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer