Hvad bidrager du med til Cph Art Week?
»Vores værk hedder ’Vestindiske forestillinger’ og arbejder med forestillingen om det såkaldte Dansk Vestindien. I rejseselskabers brochurer kunne vi se, at der reklameres for øerne, som om de stadig er en dansk koloni. At turister kan ’slentre ned ad Kongensgade’, ’mærke historiens vingesus’, og øerne præsenteres som Dansk Vestindien, selv om de jo hedder Jomfruøerne«.
»I Belgien siger de for eksempel ikke ’Belgisk Congo’ om deres gamle koloni. Men hvorfor tager danskere så langt for en badestrand? Måske bare for at se det og tænke på, hvis det stadig var ’vores’. Niels (Lyhne Løkkegaard, red.) og jeg tog selv til Jomfruøerne og oplevede, at der føltes meget som i USA. Vi tænkte også, at hvis det havde været dansk, ville de gamle, flotte bygninger være blevet velbevaret ordentligt. Vores indre kolonist blev på den måde vakt til live«.