Forleden så jeg den tyske performancekunstner Anne Imhof citeret i en jævnaldrende mands profil-tekst på homoscoreappen Grindr.
Anne Imhof, hvis performanceværker er store, spektakulære og zeitgeist-agtigt poserende som istynd reserverethed og nihilisme, vandt sidste år Venedig Biennalens Guldløve for bidraget til den tyske pavillon, ’Faust’. Publikum kunne ikke få nok og gik fuldstændig amok, og der dannede sig kø om den tyske pavillon, som var der tale om, at man kunne få foretræde for paven eller Beyoncé.