Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

P
Scenograf Julian Toldan Juhlin har brugt et år på at skabe den overdådige og kulørte scenografi til Halfdan Rasmussens børnerim. Og alt er i gang, siger scenografen: »Der har nærmest været formuleret et ønske om at få det hele i sving. Alle scenetræk, gulvet, liftene«
Foto: Jacob Ehrbahn

Scenograf Julian Toldan Juhlin har brugt et år på at skabe den overdådige og kulørte scenografi til Halfdan Rasmussens børnerim. Og alt er i gang, siger scenografen: »Der har nærmest været formuleret et ønske om at få det hele i sving. Alle scenetræk, gulvet, liftene«

Se billederne: Sådan ser det ud, når en kringlet hjerne laver vilde teaterkulisser til Halfdan Rasmussens elskede børnerim

Gigantiske babusjkaer, svævende toast, havenisser og rokokopiger. På Det Kongelige Teater har scenograf Julian Toldam Juhlin skabt scenografi til ny forestilling om Halfdan Rasmussens elskede børnerim. Og fået teatrets systuer og kulissefolk til at svede.

»Lidt længere ned«.

Julian Toldam Juhlin kniber skeptisk øjnene sammen, mens han dirigerer med det kartonudklip, som midlertidigt skal gøre det ud for en astronaut.

»Argh, den er bare herrestor!«, udbryder han frustreret.

Skuespilleren Laus Høybye skal efter planen sidde som astronaut i samme positur som Den Lille Havfrue, der lige nu smyger sig op ad den anden side af den sten i flamingo, som Julian Toldam Juhlin stirrer på.

Svævende foran et stjernefyldt univers skulle det umage par gerne blive det absolut sidste, som publikum ser, når de har overværet ’Halfdans Hokus Pokus’, som har premiere på Skuespilhusets største scene 9. februar.

Stykket er baseret på en række af Halfdan Rasmussens børnerim. Fra de morsomme som ’Tyggegummikongen Bobbel’ til de mere dybsindige som ’Lillebitte bli’r man når man sover’. Manden, som er udvalgt til at skabe passende scenografi og kostumer for at visualisere de abstrakte rim og remser, alle danskere født efter Anden Verdenskrig kender, hedder Julian Toldam Juhlin.

»Jeg makser helt ud her. Og jeg gør det, fordi det er Halfdan. Det er hans univers, hvilket i sig selv er helt vildt fedt. Det gør det kun vildere, at der nærmest har været formuleret et ønske om at få det hele i sving. Alle scenetræk, gulvet, liftene. Lad os give børnene en maksimal oplevelse i det store scenerum. Det er så fedt«, siger Julian Toldam Juhlin.

Et bolsjedyr er lyserødt

med hul i begge ender,

det lugter stramt og smager sødt

og har forlorne tænder,

det gnasker bolsjer hele da’n

til slikbutikken lukker

og næsen er af marcipan

og ørerne af sukker.

Denne fredag eftermiddag knap to måneder før premieren har københavneren også selv taget den maksimalistiske garderobe på. Det Kongelige Teater skal have julefrokost, så selvfølgelig har Julian Toldam Juhlin taget en rød cardigan på, som er fyldt med guldblomster, røde plastikrubiner og massevis af brocher med sukkerstokke, juletræer, kranse og snemænd. Også Den Lille Havfrue har fundet plads på brystet.

I gang i et år

Den 31-årige tidligere vinder af Reumerts Talentpris har før givet sig i kast med at lave scenografi til vellidte børnebøger som ’Peter Pan’, men en opsætning i denne størrelse har han ikke prøvet før. I virkeligheden afhænger en stor del af forestillingen af den scenografi, som Julian Toldam Juhlin har arbejdet på siden begyndelsen af 2018.

En havenisse og en læbestift er jo et vildt smukt par. Det er

Det er hans visuelle storyboard med billeder og tegninger baseret på konkrete digte og logikker i digte af Halfdan Rasmussen, som er udgangspunktet for meget af arbejdet med manuskriptet.

»En helt vildt sjov måde at arbejde på«, forstår man på Juhlin.

Men hvordan er det lige, man giver sig i kast med Halfdan Rasmussens sprudlende univers?

Hvordan får man førnævnte tyggegummikonge til at sameksistere med rumpiloter, riddere, fugle, nisser, lorte og alverdens andre ting på en scene, uden at det ender som et hovedløst orgie af nonsens og rablen?

Et bolsjedyr har stribet skind

og chokoladefregner

og halen er en slikkepind

der smelter når det regner,

det smasker højt og uafbrudt

og ELSKER bolsjeduften,

men hvis du fodrer det med krudt

så springer det i luften

For Julian Toldam Juhlin blev løsningen på spørgsmålene det, som han har valgt at kalde visuelle rim. Efter at have fotokopieret og lavet overstregninger i hundredvis af digte sad han tilbage med en kæmpestor bank af ting. Det gjorde det muligt at se, hvilke personer og figurer som lignede hinanden – de visuelle rim.

»En havenisse og en læbestift er jo et vildt smukt par. Det er meant to be«, siger Julian Toldam Juhlin, mens han peger på et af de flere hundred udklip, han har i sine skitsemapper.

»Tingene skal ikke nødvendigvis være fra samme digt, men jeg blev enig med Anders Lundorph (instruktør, red.) om, at det var sjovere at blive inspireret af den her associative logik, hvor genkendelige ting kan mødes og blive til noget helt tredje. Så Mariehønen Evigglad ikke behøver at være rød og med prikker, men måske også kunne være, hvad ved jeg ... en kamel«, foreslår han.

Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Central babusjka

Et af de første visuelle rim, som opstod, har overlevet hele vejen til det færdige manuskript og er det, som åbner den 55 minutters lange forestilling. Og hvad er bedre til det end en to meter høj babusjkadukke?

Foran os står en umalet træsokkel med samme omkreds som et spabad. I ’Halfdans Hokus Pokus’, som stykket hedder, skal den blandt andet huse Marie Dalsgaard, som har en rumdragt på. Ud over en ridderrustning. Ud over et ballerinakostume.

»Arme menneske. Det bliver varmt«, griner Julian Toldam Juhlin.

Den store babusjka falder lidt imellem to stole, når det skal besluttes, hvem der laver den, forklarer Juhlin. Er den en rekvisit? Eller er den så stor, at det er et stykke scenografi? Svaret hænger i luften sammen med de klavertoner, der unægtelig svinge i baggrunden, når man befinder sig bag scenen i Det Kongelige Teater.

Faktum er, at den russiske kæmpedukke er central for handlingen i et af de fire rum, som bliver fast holdepunkt for publikum under forestillingen.

Foto: Jacob Ehrbahn

Noget-i-noget-i-noget-rummet følger lige efter det bolsjerum, hvor et tætmalet otte meter højt polkagrisstribet scenetæppe skal få publikums øjne til at smelte sammen og space ud, mens Laus Høybye fabulerer som det bolsjegnaskende bolsjedyr.

Dernæst følger ’flest-rummet’, hvor blandt andet verdens stærkeste mand huserer. Tingskoven, hvor man kan købe alting for penge. Og til sidst det, som Julian Toldam Juhlin kalder ’størst-rummet’. Her befinder vi os vitterlig under universets store åbne himmelhvælving.

Rummene vil ikke være centrum for scener, som vi normalt kender det fra teaterverden. I stedet har instruktør Anders Lundorph valgt at kalde det for »en fantasi i 22 optrin«.

»Det kan jeg godt lide. Scener taler ind i en logik om, at en karakter gennemgår en psykologisk udvikling. Det handler i virkeligheden mere om en række optrin eller glansnumre, hvor en masse ting støder på hinanden«, siger Julian Toldam Juhlin.

Den stærkeste mand i verden

kan bære en flodhest i tænderne

og løfte en sporvogn fra skinnerne

imens han klapper i hænderne.

»Jeg prøver normalt at have en idé om, hvordan man løser tingene. Det har jeg ikke med den her«.

Julian Toldam Juhlin peger på en af sine mange illustrationer. Det er en rokokoæggepige med struttende æggeskørt, der hæves op og får underdelen af babusjkaen til at ligne et æggebæger. Pigen har æggeformet hår og skal efter planen gylpe et æg ud. Det lille æg skal kunne åbnes, og så er ideen, at en fugl skal flyve ud.

Her kommer selv Julian Toldam Juhlin til kort. Måske ender løsningen med at blive en mikrodrone.

»I virkeligheden er der en række praktiske ting, som sætter begrænsninger for, hvad vi kan gøre«, siger han.


     Børnene skal have en maksimal oplevelse, så der er ikke sparet på farver, kostumer og fantastiske effekter i forestillingen.
Foto: Jacob Ehrbahn

Fantasiens grænser

Han finder en ny tegning frem. Den forestiller en fakir, som på sit hoved bærer to store cirkusbolde, en ethjulet cykel og – igen – Den Lille Havfrue.

»Den volder rekvisitørerne lidt problemer«, medgiver han.

Oppe i Det Kongelige Teaters rekvisitafdeling på 3. sal, som Julian Toldam Juhlin med besvær finder frem til efter at have foretaget et par U-vendinger på gangene, viser rekvisitøren Anna Dyrby hvorfor.

Stangen, som de forskellige ting er monteret på, er lavet i lette materialer som skum og flamingo og vejer kun 12 kilo. Men med en højde på 4 meter kunne end ikke afdelingens stærkeste mand bære den. Så måske bliver det også svært for den skuespiller, som skal forestille at være verdens stærkeste mand.

Men sætte en blomst på et lille strå

og farve den vældige himmel blå

og skænke min søster en mælketand

det evner han ikke, den stærke mand!

Som det hele bliver fortalt af Julian Toldam Juhlin, der skiftevis tegner i luften med hænderne eller hiver nye eksempler frem fra sin scrapbog, virker scenografien til at være udviklet med en kun fantasien sætter grænser-kliché i baghovedet.

For at nå frem til den fornemmelse har han måttet udspænde en række snubletråde for sig selv.

Foto: Jacob Ehrbahn

»De visuelle rim er ligesom blevet det første benspænd. Det samme med de her rum, som hver især indeholder deres egen logik. Sådan må Halfdan Rasmussen også have arbejdet, når man tænker på, at alt skulle rime. Det er et kæmpe benspænd, men det bliver også en smuk lim, der får vanvittige ting til at hænge sammen«, siger han.

Kunne man frygte, at en forestilling som ’Halfdans Hokus Pokus’, der ifølge Det Kongelige Teater skal appellere til »børn og andre barnlige sjæle fra fire år og opefter«, ender med at prøve for hårdt på at genskabe det visuelle univers, som tegneren Ib Spang Olsen gennem årene kreerede til at ledsage Halfdan Rasmussens digte?

Den tanke affærdigede Julian Toldam Juhlin tidligt i processen.

»Man er nødt til at forholde sig til tegningerne, fordi de er så stor en del af universet, og de er skønne. Men det er langtfra min æstetik«, siger han.

Ganske vist bliver der talt meget om, at ’Halfdans Hokus Pokus’ skal makse ud og have fuld skrald, men i virkeligheden handler det for Julian Toldam Juhlin om, at han renser ud.

»Jeg fjerner støj og tager enkelte genkendelige ikoner, som jeg placerer på scenen. Babusjkaen er forstørret, ganske vist, og der dukker ting op af den, men den står fuldstændig alene på den her kæmpe scene. Det handler om at skabe klare billeder og tableauer«.

Lille bitte bliver man

når man sover

Varm og lille som en kat

Man selv har fundet.

Når man ligger med sin dyne over

bli’r man pludselig borte

og helt forsvundet.

Frem for alt, fornemmer man, har det været vigtigt for Julian Toldam Juhlin at lave en scenografi, som kan begejstre. Udgangspunktet for det har været ham selv.

»Jeg har ikke tænkt på, at det skal være til børn. Overhovedet. Jeg har tillid til, at min hjerne er barnlig nok, så børn også finder det fedt«.

Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

To mænd i en toast

At være kalkulerende på den måde ville ikke give mening.

»Man skal sgu ikke sidde og prøve at regne den ud. Der er den her gamle kliché med, at man bærer alle sine aldre i sig. Derfor har jeg tænkt: Hvad har jeg selv lyst til at se? Jeg vil gerne se en kæmpe toast. Og jeg vil se den toast blive samlet i tre optrin«, siger Julian Toldam Juhlin.

Så selvfølgelig bliver der i slutningen af forestillingen sænket en seks gange seks meter stor toast ned på scenen. Først brød, så salat og til sidst spejlæg på toppen, så toasten ligner en kæmpe seng, skuespillerne sover i.

»Børneteater er magisk. Du får lov til at udfolde noget, som så transformerer sig til noget helt andet. Det er visuelle tableauer, du kan drømme dig ind i. Det tillader man sig til børn, og det kan jeg godt lide«, siger Julian Toldam Juhlin.

Derfor vil blommen i spejlægsdynen også forvandle sig til månen, mens Laus Høybye og Rasmus Fruergaard synger.

»Jeg måtte fælde en tåre forleden dag, da de lå i toasten og sang om, hvor bittesmå de bliver. Der går scenografi og tekst op i en højere enhed. Den poesi har været vigtig at få med«.

Hvor er man henne når man er borte

og hvor er man henne

når man falder hen?

Det er svært at forstå

når man ikke forstår det,

for om morgenen

er man der altid igen.

’Halfdans Hokus Pokus’. Premiere 9. februar, Skuespilhuset, København.

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Fra kaffe­kombucha til cold brew:   Her er 7 varianter af kold kaffe, du kan skylle sommeren ned med

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

»Et lille hyggeligt og hjemligt sted, hvor man selv smider sin opvask over i en spand, og hvor de bare laver lækker grøn mad«, siger kokken Frederik Bille Brahe om Morgenstedet på Christiania.

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

The General Store.

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

»Et lille hyggeligt og hjemligt sted, hvor man selv smider sin opvask over i en spand, og hvor de bare laver lækker grøn mad«, siger kokken Frederik Bille Brahe om Morgenstedet på Christiania.

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Den italienske restaurant Cicchetti, der ligger på Nørrebro i København, drives af Nina Krysiza Sørensen og Rikke Kolding Pedersen.

Fra shawarma til friterede østers:   Kokken på Cicchetti fortæller om sine yndlingssteder i København

Claus 'Røde' Christensen er en kok af den klassiske skole. I 2013 vandt han prisen som 'kokkenes kok' , uddelt af Fonden til fremme af dansk gastronomi.

Hvor ligger byens mest undervurderede restaurant?  Kokken Røde Claus anbefaler spisesteder i København

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Richard Hart er født i London, uddannet kok og har arbejdet som chefbager på det berømte Tartine Bakery i San Franscisco. Nu ejer han Hart Bageri på Frederiksberg.

»Helt ærligt, det er jo et helvede at tage børn med ud at spise«:   Stjernebageren Richard Hart anbefaler spisesteder i København

Nadine Levy Redzepi arbejder på Noma og udgav i 2017 kogebogen 'Downtime'.

»For mig er det det bedste sted i Europa«:   Nadine Redzepi anbefaler spisesteder i København

Frederik Plum slår et slag for den ydmyge vodka, men skal han forkæle sig selv går han ikke af vejen for en tør rom fra Hampden eller Phantom Spirits,  en japansk whisky eller en 10-15 års sherryfadslagret single malt fra Speyside.

Hvad bliver Aperol Spritzens afløser?   Drink-eksperten klæder dig på til en ny sommersæson

Bruna Mia Dieni (th.) og hendes mor, Jytte Bertelsen, kunne sidste år fejre 40 års jubilæum for grillbaren Chicky Grill i Kødbyen.

»Alle skal opleve Freddys Bar«:  Kvinden bag Chicky Grill anbefaler spisesteder i København

Yilmas Secilmis overtog i 2012 sin fars slagterforretning, Ali Baba, der har ligget på Halmtorvet siden 1978.

»Sushi er overvurderet«:   Slagter Ali Baba fra Vesterbro anbefaler spisesteder i København

I sin nye restaurant i Ryesgade dyrker Lisa Lov selv sine krydderurter i et baglokale under lamper, der normalt bruges til dyrkning af cannabis.

Tigermom anbefaler spisesteder i København:   »Du ville aldrig tænke på at gå derind på grund af navnet, men det er bangin’ indisk mad!«

Adam Aamann bliver også kaldt smørrebrødskongen og ejer foruden en cateringvirksomhed flere restauranter og spisesteder rundt om i byen.

Hvad er byens mest overvurderede madtrend?  Adam Aamann anbefaler spisesteder i København

Sake kan være et langt bedre match til mad end vin, mener sake-sommelier Henrik Levinsen

Jo, du kan godt drikke japansk sake til din mad. Faktisk kan det være et bedre match end vin

K-Bar er den ældste rene cocktailbar i København, og Kirsten Holm er en af byens mest rutinerede bartendere. Hendes yndlingscocktail er en klassisk margarita - gerne med mezcal i stedet for tequila.

Derfor skal du aldrig putte sugerør og knust is i din drink:  Få gode råd af ejeren af Københavns ældste cocktailbar

Jonas Gehl fra Prolog fik interesse for kaffe, da han arbejdede i Emmerys. Siden da har han nørdet og kan i dag kalde sig Danmarks bedste barista.

Kender du den skjulte pizza-perle i Husum?  Manden bag kaffebaren Prolog anbefaler spistesteder i København

Kamilla Seidler har arbejdet på toprestauranter verden over. Mest kendt blev hun for Gustu, Sydamerikas bedste restaurant, i La Paz i Bolivia. Ud over at være en gourmetrestaurant i 3.600 meters højde var det også et socialt projekt, der skulle give fattige bolivianere en kokkeuddannelse.

Stjernekok Kamilla Seidler guider til byens spisesteder:  Ja, der er et sted, alle københavnere burde kende

Sønderjyske Rasmus Oubæk har stået bag gryderne på michelinrestauranter, men er også kendt som manden bag burgerkæden Jagger.

Bearnaise­kongen anbefaler spise­steder:  »Lige nu bliver meget mad lavet for at komme på Instagram«

Nils Thyge fra Bar'Vin giver denne uges bud på god vin ude og hjemme.

»Beaujolais er ved at være i topform«:  Ejeren af Bar'Vin giver vintips

John Michael Jensen rykkede i 2017 fra sin mobile pølsevogn ind på en fast adresse i Kødbyen. Det var det sted, rejsemagasinet Condé Nast Traveler for nyligt inkluderede i en liste over de 22 bedste spisesteder i København.

Hotdog-John anbefaler spisesteder i København:   »Det er fandeme godt, og det er heller ikke dyrt. De laver byens bedste tarteletter«

Klaus Wittrup står bag en af byens mest populære burgerbarer, Gasoline Grill. Vi spørger ham, hvor han selv går ind, når han går ud.

Byens bedste shawarma? God mad på budget?   Manden bag Gasoline Grill anbefaler spisesteder i København

Jeppe Nothlev er barchef på cocktailbaren Ruby og giver denne uges bud på, hvad man skal drikke i weekenden.

Nu skal der skåles i vermouth:  Barchefen på Rubys giver cocktailtips