Tivoli gør sig vinterlækker til Vinter i Tivoli med en ny VR-forlystelse, Bring The Spring, der er åben hele februar. Ibeyn tester den.
Foto: Martin Lehmann

Tivoli gør sig vinterlækker til Vinter i Tivoli med en ny VR-forlystelse, Bring The Spring, der er åben hele februar. Ibeyn tester den.

Passer high-tech overhovedet ind i den smukke, gamle have? Ibyen tester Tivolis nye virtual reality-forlystelse

Nu skal ungerne også til at glo ind i en skærm i Tivoli. Eventyrhaven har åbnet vintersæsonen med sin første store virtual reality-forlystelse. Ibyens tog brillerne på og testede den.

Alle ser vanvittige ud.

Der er en skræmmende cyborg realness herinde, hvor folk går rundt i hver sin verden iført noget, der minder om gigantiske dykkermasker, og ligner halve robotter og halve mennesker.

Det lange blonde hår, Sorell-støvlerne og en sweater med ’Girl Power’ skrevet med pailletter er det eneste, der afslører, at det er min 10-årige niece, Stella, der går foran mig i labyrinten.

Vi er taget i Tivoli for at teste havens nye vinterforlystelse, virtual reality-labyrinten Bring The Spring.

Attraktionen er eventyrparkens seneste forsøg på at gøre sig vinterlækker for gæsterne, der normalt forbinder Tivoli med sommerferie eller juleture. Men nu – for bare anden gang i parkens 126 år lange historie – åbner parken til Vinter i Tivoli med lysshow, oppustelig iglo og skøjtebane.

Kulden bider, og Bring the Spring er allerede foran på point på grund af sin placering. Indenfor. I varmen.

Vi er nu langtfra ved at dåne af begejstring, da vi kommer. I H.C. Andersen Slottet, hvor forlystelsen holder til, træder vi ind i et rum med en masse skillevægge, celleagtige rum og gelændere, der former en labyrintisk rute.

Niecen ser skuffet ud. Her er kedeligt. Det kan da kun blive en kort tur.

Nye verdener

Vi trækker i udstyret. En lille rygsæk med en computer på ryggen og i hånden en sort fjernbetjening. Så kommer de store VR-briller på hovedet.

Da jeg kigger ned, er fjernbetjeningen blevet til en magisk tryllestav, et fletværk af grene med en rubin i midten.

Da jeg kigger ned, er fjernbetjeningen blevet til en magisk tryllestav, et fletværk af grene med en rubin i midten

Og da jeg løfter blikket, er det som at være dumpet ind på en bogside i et velkomponeret eventyr. Den sorte labyrint er med ét forvandlet til en magisk parallelverden.

Sneen daler omkring mig. Et alpelandskab åbenbarer sig, og snart er jeg på vej over en knirkende hængebro.


    Tivolis nye store satsning, Bring The Spring, der er en virtual reality-forlystelse.
Foto: Martin Lehmann

Tivolis nye store satsning, Bring The Spring, der er en virtual reality-forlystelse.

Stella – også iklædt brillerne – klamrer sig til gelænderet. Vi går hver for sig og kan ikke tale sammen.

Med tryllestavene kan vi spy regnbuefarvede stråler, der smelter sneen i det landskab, vi er trådt ind i. Foran mig åbner store porte af is.

»For fedt!«, siger Stella, da vi senere taler om oplevelsen.


Skærme i Tivoli

Der er ikke noget nyt i at skabe flerdimensionelle fantasiverdener.

Alverdens forlystelsesparker har i årevis budt på dioramaer, kalejdoskoper og andre panoramabilleder, der leger med publikums blik og oplevelser. Tænk bare på Planetariets biograf, hvor billedfladen omslutter publikum, eller på de mange biograffilm, der i dag vises i 3-d.

Foto: Martin Lehmann

Og nu er VR-teknologien så landet i Tivoli. Det nyskabende ved Bring The Spring er, at det ikke alene er øjet, men hele kroppen, der bryder ind den virtuelle, syntetiske og alternative verden. Man oplever at holde fast i siderne af en vakkelvorn hængebro midt i sneklædte bjerge. I virkeligheden står man bare med et stålgelænder i hånden, 100 meter fra Rådhuspladsen.

I sci-fi-genren har man kaldt lignende universer for metaverset, en sammentrækning af ’meta’ og ’univers’, selv om den mest udbredte fortælling er, at menneskets sind bliver bragt ind i en anden verden, mens den fysiske krop bliver efterladt i den virkelige verden. Ligesom i ’The Matrix’.

GUIDE

Hva’ sker der, Tivoli?

Jeg er lige trådt om bord på en luftballon.

Snevejret bliver afløst af et spirende forår inde i mine briller. Jeg føler, jeg holder ved kanten af luftballonens kurv, men egentlig står jeg bare i et stort trækar midt i labyrinten. Jeg er ved at lande i Tivoli, det suser i maven, og under mig hopper påfugle.

Det er nogenlunde sådan her, der opleves inde fra brillerne i Tivolis nye forlystelse. Pr-foto

Det er nogenlunde sådan her, der opleves inde fra brillerne i Tivolis nye forlystelse. Pr-foto

Jeg fortsætter igennem labyrinten med brillerne på. Senere træder jeg ind i et spirende forår med en mangefarvet palet af pink, lilla og lyserød. Figurerne har organiske former, stregen er umiskendeligt naiv og barnlig. Vi er trådt ind i et Bjørn Wiinblad-inspireret univers.

Det er, som om det bliver éns egen verden, siger Stella. Man laver sit eget eventyr.

Fotografen forsøger at tage billeder ned i VR-brillerne for at fange universet. Men der kommer kun en mørk baggrund og et par lysende uhyggelige cirkler på billedet.

Noget i mig synes, det er mærkeligt at gå rundt hver for sig. Vi oplever hver sin verden i stedet for at sidde i rutsjebanen sammen og være fælles om at skrige højere end dem ved siden af.

Fortryllelsen er virkelig, men den er også ensom.

Og passer forlystelsen overhovedet ind i Tivoli? Den fine gamle park, hvor familier samles for for én gangs skyld at kigge på hinanden og mod himlen i stedet for at glo ind i telefoner, tv’er og iPads?

»Som forlystelsespark skal vi kunne tilføje det fysiske element. Mange mennesker går fordybet i deres telefon, og denne oplevelse kan du under ingen omstændigheder få på den. Vi giver folk en oplevelse, de ikke kan få derhjemme ved at tage et par briller på foran fjersynet«, siger Torben Plank, der er kommunikationschef for Tivoli.

En ny type fordybelse

Normalt kan der køre 1.000 mennesker med den populære rutsjebane Dæmonen. I timen. I Bring The Spring regner man med, at 120 mennesker kan nå igennem per time, hvis alt går godt.

Spørger man Torben Plank, er forlystelsen et godt eksempel på, at tech og fordybelse ikke behøver at være hinandens modsætninger.

»Mange forlystelser går ud på at være sammen. I Bring The Spring får man alene-tid, og man får lejlighed til at fordybe sig. Man oplever den samme forlystelse på to forskellige måder, og når man kommer ud, er der masser at tale om«, siger han.

Mange forlystelser går ud på at være sammen. I Bring The Spring får man alene-tid

Selv om forlystelsen kun tager fem minutter at gennemføre, har Stella (hun prøver den fem gange og mener stadig ikke, det er nok) og jeg en masse at tale om, da vi kommer ud. Vi diskuterer ivrigt, om den brølende bjørn, man møder, er brun eller hvid, om den magiske, hvide hjort forsvinder, når man kommer for tæt på, og om træerne skifter farve, når man bruger tryllestaven?

Sådan opleves en tur i luftballonen i Tivolis nye VR-forlystelse. Pr-foto

Sådan opleves en tur i luftballonen i Tivolis nye VR-forlystelse. Pr-foto

Designeren bag Bring the Spring, amerikanske Will Gurley, fortæller, at temaparker med VR allerede har spredt sig verden over. Entertainmentvirksomheden The Void danner eksempelvis ramme om VR-universer i flere af verdens storbyer, hvor man bevæger sig rundt med brillerne på. Hele tiden. En ’immersiv oplevelse’ kalder de det.

Tænk at tage med familien på udflugt for så at bure sig inde bag et par briller og lukke sig ind i sin egen verden, tænker jeg. Så langt kommer Tivoli ikke foreløbig, siger Torben Plank.

»I en forlystelsespark skal oplevelserne sætte sig i kroppen. Og det vil vi blive ved med. Fremtiden er svær at spå om, men jeg har svært ved at tro, at det hele bliver VR i Tivoli«, siger han.

»Der er for mange mennesker, der vil fællesoplevelserne«.

Luftballonen var blandt dagens højdepunkter, siger Stella. Men også slutningen af labyrintrejsen, hvor træer popper op og portalerne, hvor der løbende åbnes for nye verdner på ruten, hittede hos hende.

»Det viser bare, hvor meget vi bruger vores øjne«, filosoferer hun, da vi evaluerer turen bagefter og hopper ud af udstyret.

Ude i den gamle have er alt, som det plejer. Vi prøver den gamle rutsjebane. Derefter Dæmonen. Og skriger sammen. Ligesom vi plejer.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce