Jeg elsker friterede ting, og jeg kan godt lide kager – kagedonutten er et genialt møde mellem de to. Sidste år, da jeg var bosat i New York, havde jeg en lokal donutshop, som hed Dough, lige rundt om hjørnet fra hvor jeg boede. De bagte selv alle donuts omme bagved, og det var nogle af de bedste og mest luftige donuts, jeg nogensinde har smagt.
Jeg opdagede blandt andet den variation, som de kalder en oldfashioned donut. Forskellen på den og en almindelig donut er, at den hæver ved hjælp af bagepulver, hvor en almindelig donut, også kaldet en gærdonut, hæver ved hjælp af gær. Derfor kalder man også den ’gammeldags’ donut for en kagedonut, da teksturen minder mere om kage.




























