Den kunstige skibakke oven på Amager Ressourcecenter åbner 4. oktober og bliver en af verdens største.

Så er åbningsdatoen på plads: Er du klar til at suse ned af Københavns kunstige skibakke?

Foto: Benny Kjølhede
Foto: Benny Kjølhede
Lyt til artiklen

I april blev åbningen udskudt.

De nødvendige tilladelser var ikke på plads, lød dommen.

Men nu har Københavns kunstige skibakke fået en ny åbningsdato.

Politiken tester Amagers nye skibakke: 47 sekunder, og så er det slut

4. oktober bliver dagen, hvor skientusiaster endelig kan løbe en tur ned ad den 450 meter lange bakke. I hvert fald hvis alt går efter planen.

»Det er den dato, hvor ARC forventer, at vi kan have de nødvendige tilladelser på plads«, siger Patrik Gustavsson, der er direktør for fonden Amager Bakke, der opfører anlægget.

Det skriver TV 2 Lorry.

Sort, rød, blå og grøn

Blandt andet var der, fordi skibakken er placeret oven på affaldsenergianlæggets kedelrum, »en meget lille teoretisk risiko for, at skiløbere bliver kogt ihjel i tilfælde af en ulykke«.

Når skibakken, formentlig, åbner til oktober, bliver det med en sort, rød, blå og grøn piste, og den bliver en af de største, kunstige skibakker i verden.

Amager Bakke er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG).

Malene Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her