0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Arkivfoto: Martin Lehmann

Her er alt det, du nok ikke vidste om Michelinguiden

Michelinguiden har i mere end 100 år været omgærdet af mystik og er desuden blevet beskyldt for alt fra korruption til at drive kokke til selvmord. Ibyen fortæller her nogle af de vildeste og særeste historier om guidebogen.

FOR ABONNENTER

... at når de nordiske michelinstjerner uddeles 17. februar er det midt i en turbulent periode for Den Lille Røde, guide rouge, som michelinguiden hedder i Frankrig? Flere kokke og madpersonligheder er nemlig oppe i, host, det røde felt, fordi michelininspektørerne for nylig tog en stjerne fra Auberge du Pont de Collonges tæt ved Lyon, så restauranten gik fra topkarakteren tre stjerner til ’blot’ to.

De lyder måske ikke som den store nyhed, men det blev det hurtigt, for restauranten er grundlagt af nu afdøde Paul Bocuse, en af faderfigurerne til la nouvelle cuisine og det moderne franske køkken. Auberge du Pont de Collonges har haft tre michelinstjerner siden 1965, så at miste en stjerne her blot to år efter Bocuses død har sendt chokbølger gennem Frankrig. »Det er en absurd og unfair beslutning«, lød det oven på nyheden fra madanmelder Périco Légasse i et program på Radio France, før han fortsatte om guiden: »Den har bragt sig selv i miskredit, institutionen er død«.

... at støvet ellers lige havde lagt sig for guiden: For ganske kort tid siden, i slutningen af december 2019, vandt Michelin-organisationen nemlig en retssag mod den franske kendiskok Marc Veyrat. Hans restaurant, La Maison des Bois, mistede sin tredje stjerne efter blot ét år med topkarakteren. Det fik kokken til at sagsøge Michelin, da han mente, at dette ansigtstab ville skade hans forretning.

Veyrat var i særdeleshed sur over, at en af inspektørerne havde ’beskyldt’ ham for at bruge britisk cheddar i en soufflé. Det kunne den franske excentriker selvfølgelig aldrig (!) finde på, så at blive anklaget for denne slags unoder var grænsende til det injuriende, mente topkokken. Kække journalister døbte lynhurtigt tvisten #cheddargate.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce