En enkelt ny dansk michelinrestaurant. Og tre danske restauranter, der mistede deres stjerner.
Sådan endte det, da den toneangivende Michelin-guide mandag aften uddelte stjerner til Nordens restauranter ved et større event i den norske by Trondheim.
Overblik
Specialpriser 2020
SPECIALPRIS FOR VÆRTSSKAB:
Tina Kragh Vildgaard, Restaurant Jordnær, Gentofte
SPECIALPRIS FOR ’ÅRETS MENTOR’:
Rasmus Kofoed, Geranium, København
SPECIALPRISER FOR BÆREDYGTIGHED:
Rasmus Munk, Alchemist
Nick Curtin, Alouette
Matt Orlando, Amass
Jonas Mikkelsen, Frederiksminde
Rune Lund Sørensen, Hærværk
Steffen Villadsen, Molskroen
Eigil Christensen, Moment
René Redzepi, Noma
Kristian Baumann, 108
Chrisian Puglisi, Relæ
Andrias Ziska, Koks
Alchemist, der blev den eneste nye danske restaurant på listen, modtog hele to stjerner. Restaurant Jordnæri Gentofte er samtidig gået fra en til to stjerner. Altså i alt tre nye stjerner til Danmark, der dermed fortsat har sammenlagt 35 stjerner, inklusive den et-stjernede færøske restaurant Koks.
Politiken på Alchemist: Verdens måske mest hypede restaurant lige nu serverer grotesk gourmetmad med smag af klimakrise, død og dyrplageriSamtidig fik Tina Kragh Vildgaard fra Restaurant Jordnær årets ’værtsskabspris’, mens Michelin gav ’mentor-prisen’ 2020 til kokken Rasmus Kofoed fra Geranium.En række danske restauranters kokke (se faktaboks) blev tildelt Michelins nye bæredygtighedspris, blandt andre Matt Orlando fra Amass og Steffen Villadsen Molskroen.
Danmark mister tre stjerner
Der blev ikke offentliggjort nogen nye danske restauranter med en stjerne, selv om steder som Sushi Anaba, Brace og Den Røde Cottage alle var blevet nævnt som værdige stjernemodtagere forud for uddelingen. Også René Redzepi må undvære den tredje michelinstjerne, som mange synes, Noma fortjener.
Flere danske restauranter måtte samtidig vinke farvel til deres michelinstjerne. Hverken Studio, Era Ora eller Substans iAarhus (lukket på grund af flytning) er længere at finde i ’Den Lille Røde’.
Han har 6 børn og 2 Michelin-stjerner: Her er historien om Tingbjerg-knægten, der gik fra sikret institution til at blive en af landets førende kokkeNorge blev aftenens helt store vinderland. Her løb den danske kok Nicolai Ellitsgaard Pedersen fra den norske undervandsrestaurant Under blandt andet med sin første Michelin-stjerne.
Barabba i Indre By blev den eneste nye danske restaurant på Michelins Bib Gourmand-liste for prisvenlige spisesteder, hvor Rebel, L’Altro og Frederiks Have ikke længere er at finde. Også Musling og PMY, der begge er lukket siden 2019, er væk fra Bib Gourmand-listen.
Her er alt det, du nok ikke vidste om MichelinguidenHer er alle de danske stjerner anno 2020:
Du kan læse Politikens madanmeldelser fra stederne ved at trykke på navnet.
TRE STJERNER:
Geranium, København
TO STJERNER:
Alchemist, København (NY)
Jordnær, Gentofte (tidligere en stjerne)
AOC, København
Henne Kirkeby Kro, Henne
Kadeau, København
Noma, København
Koks, Færøerne
EN STJERNE:
108, København
Kong Hans Kælder, København
Clou, København
Formel B, København
Kiin Kiin, København
Kokkeriet, København
Marchal, København
Relæ, København
Søllerød Kro, Holte
Alouette, København
MeMu, Vejle
Kadeau, Bornholm
Slotskøkkenet på Dragsholm Slot, Hørve
Ti Trin Ned, Fredericia
Domestic, Aarhus
Restaurant Frederikshøj, Aarhus
Gastromé, Aarhus
Hotel Frederiksminde, Præstø
Fakta
Det betyder stjernerne
BIB GOURMAND-UDMÆRKELSER 2020:
Anarki, København
Enomania, København
Kødbyens Fiskebar, København
Marv & Ben, København
Mêlée, København
Pluto, København
Selma, København
Barabba (NY), København
Hærværk, Aarhus
Pondus, Aarhus
Moment, Rønde
fortsæt med at læse
Restaurant i København mister sin michelinstjerne efter 23 år
-
Politiken på Alchemist: Verdens måske mest hypede restaurant lige nu serverer grotesk gourmetmad med smag af klimakrise, død og dyrplageri
-
Han har 6 børn og 2 Michelin-stjerner: Her er historien om Tingbjerg-knægten, der gik fra sikret institution til at blive en af landets førende kokke
-
Her er alt det, du nok ikke vidste om Michelinguiden

