Kokkeeleven havde været på arbejde på en københavnsk michelinrestaurant i næsten to døgn.
I 38 timer havde hun, i en særlig hektisk periode på restauranten, haft travlt i køkkenet med resten af personalet og kun fået to pauser a et kvarter. Normalt må en kokkeelev ikke arbejde mere end tretten timer på en dag, men køkkenchefen insisterede på, at alle blev. Arbejdet skulle fuldføres.
»Til sidst kunne vi nærmest ikke gå, stå eller sige noget«, fortæller eleven.
»Mine øjne brændte i flere dage efter«.
