De tre værter, der siden åbningen i 2016 har stået for den daglige drift af den populære og nu nedbrændte smørrebrødsrestaurant Palægade, tager deres sildemadder og højtbelagte kreationer med på tur.
Ikke langt, faktisk nærmest bare rundt om hjørnet. For i en pressemeddelelse melder smørrebrødsjomfru Karina Pedersen, restaurantchef Simon Olesen og sommelier Rasmus Amdi Larsen nu, at de overtager lokaler i Møntergade for at åbne en ny restaurant. De er klar til at slå dørene op, så snart statsminister Mette Frederiksen (S) giver lov.
Kendt restaurant går konkurs: Uforsigtig omgang med olieklude betyder, at forsikringen ikke dækker brandStedet kommer til at hedde Restaurant Møntergade, og ligesom navngivningstilen vil menukortet være let at genkende for stamgæster fra trioens tidligere restaurant: »Vi glæder os helt vildt til igen at kunne servere vores populære frokostretter og smørrebrød. Og selv om det er i nye omgivelser, så lover jeg, at kvaliteten og smagen fortsat vil være helt i top«, lyder det fra Simon Olesen i pressemeddelelsen.
Og selv om det er i nye omgivelser, så lover jeg, at kvaliteten og smagen fortsat vil være helt i top
Restaurant Møntergade bliver hovedsageligt en frokostrestaurant, så aftentimerne vil kun blive til såkaldt private dining. Aftenmenuen vil den tidligere Palægade-køkkenchef Morten Buhl stå for, mens Karina Pedersen står for smørrebrødet til frokost.
Ingen erstatning fra forsikringen
Palægade brændte i starten af marts, og da branden ifølge forsikringsselskabet opstod på grund af »uforsigtig omgang med olieklude«, var der ingen erstatning i sigte. Kort efter den melding gik restauranten konkurs.
De tidligere medejere fra virksomheden Formel B har opkøbt konkursboet, og de vil i løbet af sommeren og efteråret genopbygge restauranten med et nyt hold i køkkenet og på gulvet.
Efter brand og konkurs: Københavnske restauratører vil genopføre kendt spisestedPedersen, Olesen og Larsen meldte i forbindelse med konkursen ud, at de ville prøve kræfter med at drive deres egen restaurant, og med penge fra en række københavnske investorer er det nu blevet muligt.
fortsæt med at læse
