Koncertgængere landet over går en stille sommer i møde, eftersom sommerens koncerter og festivaler er blevet aflyst på stribe som følge af coronavirusset.
Men nu melder Muskelsvindsfonden og Tuborg, arrangørerne bag Grøn Koncert, at de vil holde en folkefest 25. juli, som bliver sendt live af TV2 og Radio Nova.
Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.
Arrangementet kommer til at foregå ved, at en række musikere på dagen giver koncerter i private hjem, som dækkes af TV2 og Radio Nova. Disse private hjem, som bliver værter for en koncert, bliver fundet gennem en konkurrence. Læs mere her.
Koncerterne er gratis og består af både store navne og mindre kendte musikere. Grøn har endnu ikke offentliggjort navnene.
Phlake, Anden og Mads og Monopolet er på plakaten: Tag til drive-in koncerter og livepodcast sommeren overOgså Jelling Musikfestival rykker i år hjem til gæsterne. Lørdag 30. maj afvikles Hjemlig Musikfestival, ’en take away-tjeneste, der bringer festivalstemningen hjem i stuerne og haverne’.
Den normale udgave af Grøn Koncert, som efter planen skulle afholdes på otte forskellige koncertsteder i Danmark, blev meldt aflyst 8. april.
ritzau/IBYEN
fortsæt med at læse