0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Vi bør lære af coronakrisen«: Skal fremtidens natteliv lukke ved midnat?

Antallet af anmeldelser om vold rasler ned på grund af et lukket natteliv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barer og natklubber i København bør også fremover lukke klokken 24.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann, til lokalvisen KøbenhavnLiv.

»Vi bør lære af coronakrisen. Krisen har vist, at restaurations- og nattelivet godt kan fungere med en tidlig lukketid, hvis lukketiden er ens for alle restauratører«, siger lokaludvalgsformanden.

Han forudser, at en tidligere lukning vil føre til et natteliv med mindre druk, vold og støj, der plager beboerne i Indre By.

Krisen har vist, at restaurations- og nattelivet godt kan fungere med en tidlig lukketid, hvis lukketiden er ens for alle restauratører

Mens store dele af landet har været lukket ned for at begrænse smitten med coronavirus, er anmeldelser af vold faldet med næsten en tredjedel.

Ifølge forskere, politi og Det Kriminalpræventive Råd skyldes tallene blandt andet, at nattelivet i en periode har holdt helt lukket.

Flere partier – blandt andre Socialdemokratiet – har i Berlingske ytret ønske om at bruge coronanedlukningen til at se på reglerne for lukketider og udskænkning, der kan nedtone »en alt for voldsom alkoholkultur«.

Men på trods af færre voldsepisoder er tidligere lukning af nattelivet ikke holdbart, siger Liselott Blixt, fungerende retsordfører for Dansk Folkeparti, til Rtizau. Hun frygter, at der vil »være smugkroer og andet, der popper op, som man slet ikke har styr på«.

Færre voldsanmeldelser

Det er en ny undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Syd- og Sønderjyllands Politi, som viser, at antallet af anmeldelser af vold er faldet.

Undersøgelsen dækker perioden fra midten af marts, hvor landet lukkede ned, og frem til første fase af genåbningen i midten af april.

Særligt i København er antallet af anmeldelser om voldelige hændelser raslet ned. Faktisk har der været 90 procent færre anmeldelser om vold i nattelivet under coronanedlukningen, viser nye tal fra Københavns Politi.

Vi ser også stadig de gener, der kan opstå af, at man samles, nu bare udenfor, og det er støj, skrald og konflikter

Alene anmeldelser om vold er faldet med 31 procent i perioden sammenlignet med de tre foregående år.

Professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet Linda Kjær Minke peger på en norsk undersøgelse, som har påvist, at for hver time udskænkningsstederne sælger alkohol, øges volden med 16 procent.

Det, sammenholdt med den nye viden om faldet under nedlukningen, bør give anledning til refleksion, hvis man vil forebygge vold i fremtiden, siger hun til Ritzau.

Horesta: Luk ikke tidligere

Rekom, Norden største barkoncern, der driver en lang række barer og diskoteker i hele landet, siger til Berlingske, at forslaget om i fremtiden at lukke nattelivet klokken 24 vil være et »dødsstød« til nattelivet.

Horesta, brancheforening for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet, mener heller ikke, at det hjælper at lukke tidligere.

»Nattelivet er fortsat lukket, men vi ser stadig, at folk mødes. Vi ser også stadig de gener, der kan opstå af, at man samles, nu bare udenfor, og det er støj, skrald og konflikter. Vi skal have øje for, hvad der sker, når det professionelle natteliv har lukket, og man bare samles andre steder«, siger politisk direktør Kirsten Munch Andersen til Ritzau.

Landets diskoteker forventes at åbne som en del af regeringens genåbningsplan i august.

ritzau/IBYEN

Læs mere: