0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Ibyen guider til 6 coronasikre festivaler: Troede du, at du slap for lunkne dåseøl i år? Så tog du fejl

Ibyen guider dig til seks festivaler, som kan kurere dig for den festivalblues, du har lidt af hele sommeren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Berg
Foto: Anders Berg
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen Roskilde. Ingen Distortion. Ingen tømmermænd i et telt, der er varmere end Tenerife på en julidag.

Årets festivalsæson er visnet, inden den overhovedet fik lov at spire – troede du måske. Men nu kan du godt pakke din lunke øl og Soundboks væk fra Islands Brygge og finde det rigtige festivalhumør frem igen.

Med samfundets genåbning får du nemlig mulighed for at tage på flere forskellige festivaler, der byder på alt fra floor-lokkende bangers over japanskinspirerede te-ceremonier til klimavenlige madlavningsworkshops.

Vi samlet en række bud på, hvor du – coronavenligt – kan feste, høre musik og få festivalstemningen tilbage i august og september.

1 Strøm

Første punkt på listen er en festival for elektronisk musik. Over tre dage kan du opleve isolationsinspirerede koncerter, lære fra og stille spørgsmål til ELOQ og Lille Høg samt komme til koncert i Cisternerne med surprise-acts.

Tre af artisterne, som plejer at husere på natklubber, har under deres isolation lavet et audiovisuelt værk, som bliver afspillet i Dagmar Biograf onsdag 12. august. Værkerne bliver et kig på det, vi mangler nu – fest og samvær – gennem artisternes øjne.

Flemming Bo Jensen
Foto: Flemming Bo Jensen

Festivalens ambition er at give deres gæster en forståelse af, hvorfor det er vigtigt for os at samles og feste.

»Elektronisk musik handler om rave og at danse tæt og svedende sammen - lige det, som vi ikke må gøre i år. Derfor har vi gentænkt, hvordan det kan gøres samtidig med, at vi overholder retningslinjerne«, siger kommunikationschef hos Strøm, Bjarke Due Gunslev.

Hvis du ikke har fået nok om dagen, har du lørdag 15. august mulighed for at rulle med videre til fest, når Strøms ’hurtigbus’ fragter dig rundt i de københavnske gader i beskyttelsesdragt og mundbind. Her kan du få lov at danse med afstand til lyden af de hårdeste og hurtigste dj’s.

Til børnene er der fredag 14. august børnerave og trackskrivning med blandt andre Onkel Reje på programmet, så alle aldre har mulighed for at opleve glæden ved den elektroniske musik.

Ifølge Bjarke Due Gunslev er festivalen i år altså blevet en »kærlighedserklæring til det, vi ikke har«.

Strøm Festival. 12. - 15. august. Se programmet her.

2 Uhørt

Tager du normalt på Roskilde Festival for at få øjnene op for nye musiktalenter? Så skal du på Uhørt-festival, hvor du får mulighed for at opleve noget af landets nyeste musik.

Pladeselskaber, radioværter, bookere og en masse andre aktører i musikbranchen har i samarbejde fundet nye og spændende musikere, der fortjener opmærksomhed og snart skal have mere plads på den danske scene.

Majbritt Press
Foto: Majbritt Press

Programmet byder på 42 nøje udvalgte artister inden for en god blanding af musikgenrer.

Hvis du vil opleve disse upcoming kunstnere før din nabo, så skynd dig at booke. Grundet corona er billetsalget nemlig begrænset.

Uhørt Festival. 3. - 5. september. Se programmet her.

3 Åben

Åben Festival kalder på alle kulturinteresserede københavnere. Over tre dage inviterer kreative sjæle gæsterne ind til deres take på kulturen.

Du vil blandt andet kunne opleve lokale børn og unge fra Østerbro Musikskole til en kammerkoncert, hvor man vistnok er velkommen til at synge med.

Og hvis du savner nogle frodige rammer efter en grå sommer i Danmark, kan du med fordel besøge den grønne have Oasen, når Villa Kultur inviterer indenfor. Her vil der blandt andet være en papirblomstworkshop, musikfortællinger og fællesspisning med lokale lækkerier.

Alle tre dage vil man desuden kunne udleve sin indre kunstner på de åbne værksteder, hvor der er mulighed for at lave skulpturer, keramik og smykker.

Åben Festival. 11. - 13. september. Se programmet her.

4 Madland

Hvis du er til læring og lækker mad, er Madland en festival for dig.

Madland er en ny aktivistisk og madpolitisk festival, der engagerer gæsterne til mere bæredygtig madlavning. I løbet af festivalen vil du få mulighed for at komme med på gårdbesøg og madskoler. Her vil der vil være forskellige workshops, som skal sætte fokus på, hvad man kan gøre i sit eget køkken for at få sin madlavning til at være mere bæredygtig.

Karl Ejnar Jørgensen
Foto: Karl Ejnar Jørgensen

Madland er en madpolitisk festival, der sætter fokus på bæredygtighed. Den bliver afholdt 26. august - 25. september.

»Danskere spiser mere og mere ude, og interessen for at lave mad hjemme er dalende. Vi vil bringe opmærksomheden til råvarerne tilbage og samtidig bygge bro til det mere bæredygtige køkken«, siger kvinden bag festivalen, Marie Sainabou Jeng.

Ifølge Jeng er det et godt tidspunk at åbne samtalen om det bæredygtige køkken. Derfor åbnes ballet med unge landmænd og jordbrugere, der har visioner for en ny måde at dyrke jorden på.

»Vi vil demokratisere madpolitik, så beslutningerne ikke kun foregår på Christiansborg, men også ude blandt danskerne«, siger Marie Sainabou Jeng.

Det er altså en mulighed for at komme på en festival i år, hvor du både kan smage lækre råvarer, få store madoplevelser og blive mere bevidst om din indflydelse på den bæredygtige omstilling.

Madland Festival. 26. august - 25. september. Se programmet her.

Annonce

5 Click

Med inspiration fra japansk kunst og livsfilosofi bliver Helsingørs rå værftshaller i tre uger forvandlet til et meditativt pusterum under Click Festival.

Festivalen, der normalt byder på moderne kunst og eksperimenterende musik, har i år fået titlen ’Et stille sted’, der lægger op til en noget anderledes stemning. Programmet giver dog stadig mulighed for at se performance og koncerter, men i et helt andet tempo.

Festivalen skal fungere som et pusterum med plads til fordybelse og eftertænksomhed. Her er det tilladt at lægge sig ned eller læne sig tilbage med en bog, hvis det er det, der er behov for.

Og når du har ligget længe nok, kan du gå til en af festivalens teceremonier eller tage til solnedgangskoncert.

Click Festival. 8. - 28. august. Se programmet her.

6 Bloom

Hvis du troede, at festival er lig med larm, urinstøv og nedtrampede marker, kan du godt tro om igen. På Bloom Festival befinder du dig i grønne omgivelser under de store egetræer i Søndermarken på Frederiksberg, alt imens du suger viden til dig om natur og videnskab.

Her kan du møde gæster som DNA-forsker og geogenetiker Eske Willerslev, madøret Claus Meyer og astrofysiker Anja C. Andersen, som på en spiselig måde vil introducere dig til et ellers svært tilgængeligt område.

Du kan blandt andet blive introduceret til, hvordan vores madvaner har ændret sig igennem de sidste 100.000 år, eller få et bud på, hvordan verden ville se ud, hvis mennesket forsvandt fra den ene dag til den anden.

Derudover vil du kunne nyde musik fra bandet First Flush eller drikke en god kop kaffe under den åbne sommerhimmel.

Bloom Festival. 14. - 16. august. Se programmet her.

Læs mere:

IBYEN

D'Angleterre/PR

12 stærke anbefalinger:  Her er den eneste guide til gløgg, du behøver at læse i år

PR/Chris Tonnesen

På disse 10 restauranter får du Københavns bedste smørrebrød

Liliana Olivares/Unsplash

Her er 8 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve i november

Jacob Ehrbahn

Ibyen guider til trøstemad:  Takket være disse fem serveringer burde du kunne overleve din efterårsblues i København

Martin Lehmann

Ibyen guider:  Ny brødbar fra Hart og 11 andre spisesteder, du gerne vil kende

Martin Lehmann

10 timer i Nordvest:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Vi spurgte 10 københavnere, hvor de går hen, når de savner autentisk mad fra deres hjemland

Carlo Villarica/Unsplash

Ibyen guider:  Her er 15 tips og tricks til dig, der leder efter et billigt sted at bo i København

Mads Nissen

Ibyen guider:  10 af Københavns bedste bagerier

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Martin Slottemo Lyngstad

Den store guide til vinter­badning i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Jens Dresling

Her er 8 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve i oktober

Emma Sejersen

Cheap Eats 2020:  De bedste måltider i København til max 100 kr.

Peter Hove Olesen

Sådan fanger du en fisk i Københavns Havn

Maud Lervik

'Champagne­vask', 'floor' og 'discofinger':   Her er Ibyens ordbog over slang i natte­livet

Sine Jensen

Manhattan:  Sådan laver du den perfekte udgave af cocktailen, hvor Europa møder De Forenede Stater

Joachim Adrian

Pimp dit hjem:  Sådan får du en smuk altan ifølge blomster­dronningen Poppykalas

Per Folkver

Ibyen guider:  7 grønne udflugter fra København, hvor der er masser af plads

Mads Nissen

Old Fashioned:  Vil du være en mester i hjemmebaren, skal du starte med denne klassiker

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Philip Ytournel/POLITIKEN

Se listen:  Her er 100 ting, du kan lave uden at forlade hjemmet

Christian Klindt Sølbeck

Stor guide:  Her er 15 af de bedste dansegulve og natklubber i København

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 10 folkekøkkener i København

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider