Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

Julebryggen bliver sat til salg, men deles ikke ud til folk i år.

Corona tager livet af årets J-dag

Normalt frigives julebryggen den første fredag i november. Det kommer ikke til at ske i år. Arkivfoto Nima Taheri
Normalt frigives julebryggen den første fredag i november. Det kommer ikke til at ske i år. Arkivfoto Nima Taheri
Lyt til artiklen

J-dag er aflyst i år på grund af coronavirus.

Det oplyser Carlsberg til Ekstra Bladet.

»Den er aflyst, som man kender den fra tidligere år«, siger marketingchef Christian Sveigaard til mediet.

Dermed bliver der ikke delt gratis julebryg ud første fredag i november fra klokken 20.59, hvilket der ellers har været tradition for længe.

Tuborg Julebryg bliver stadig sat til salg, så det er de festlige omstændigheder og smagsprøverne, der er sat en stopper for i år.

Det har ikke været en nem beslutning for Carlsberg at aflyse det årlige arrangement.

»I mange år har det været et tema, at når Tuborg Julebryg kom på gaden, gik vi ud og gav gratis øl. Og vi gjorde det klokken 20.59. Det handler også om at holde et fest på det tidspunkt«.

»Det synes vi ikke, tiden er til lige nu«, siger marketingchefen til Ekstra Bladet.

ritzau

USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her