Færgen ’Grønsund’, der tilsyneladende er den sidste træfærge, der er bygget herhjemme, mødte natten til onsdag en meget våd skæbne.
Færgen er kendt i det nørrejyske, hvor den fra midten af 1960’erne under navnet ’Gammelør’ forbandt Salling med Mors, og senere nåede den også at sejle mellem Bogø og Stubbekøbing. De seneste år har den ligget trygt ved kajen ved Christianshavns Kanal på Christianshavn i København, hvor det gamle og ombyggede skib har fungeret som selskabslokale, blandt andet for naborestauranten 108.