Festivalen finder sted 2.-4. juni 2022 ved Egeskov Slot på Fyn.

Heartland afslører første hovednavn i 2022

Koncert med Pet Shop Boys i Operaen i København i 2016.   Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Koncert med Pet Shop Boys i Operaen i København i 2016. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det kan godt være, at de store danske festivaler går en sommer i møde uden gæster og musik.

Men på festivalkontorerne er de i fuld gang med planlægningen af næste års program.

Copenhell har allerede offentliggjort plakatens første 19 navne, der blandt andet tæller Kiss og Iron Maiden, og nu afslører Heartland også deres første hovednavn til næste års udgave.

Der er tale om den engelske duo Pet Shop Boys, der siden dannelsen i 1981 har hittet med sange som ’Always on My Mind’, ’Go West’, og ’It’s a Sin’ og ’Domino Dancing’.

»I dag begynder vi for alvor at kigge frem imod næste års Heartland festival med annonceringen af Pet Shop Boys. Med dem har vi sikret vores gæster en længeventet kæmpe-fest på festivalens åbningsaften«, udtaler Ulrik Ørum-Pedersen, booker & direktør for Heartland, i en pressemeddelelse.

Pet Shop Boys består af Neil Tennant og Chris Lowe, og gruppen fik sit gennembrud i 1985 med hittet ’West End Girls’ og er kendt for at blande pop, disco og elektronisk musik.

Heartland finder sted fra torsdag 2. juni til lørdag 4. juni 2022 ved Egeskov Slot på Midtfyn. Læs mere og køb billet her.

IBYEN

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her