Sommeren står for døren, corona er igen blevet noget, vi drikker med en limebåd i flaskehalsen, og dét, kære københavnere, kan kun betyde én ting: Distortion er på vej.
Du ved, Distortion – der, hvor du er garanteret mindstén tissetur bag en parkeret bil (buksedragt = ulempe, kjole = fordel, penis = kæmpe fordel), en euforisk fuldedans midt på Sønder Boulevard, reagensglasshots og, sidst, men ikke mindst, ægte festivalstemning midt i hovedstaden.