Endnu en gang flekser København de gastronomiske muskler, når madfestivalen Copenhagen Cooking & Food Festival, der siden 2004 har fejret den københavnske mad- og restaurantkultur, begynder 19. august.
Vi ringede derfor til Pelle Øby Andersen, direktøren for Food, der står bag festivalen. Vi ville vide, om festivalen kun er for de rige og smarte, hvad vi skal smage, og hvad der adskiller sig fra de tidligere år.