Klatrefest i mørket
Fredag er lig med weekend fra job og studie, og det skal naturligvis fejres. Du er som altid langtfra i humør til halloweenhelvede på klassikerne i Vestergade og Gothersgade, så i stedet hiver du alle dine klatreentusiastiske bouldering-venner med til fest i Beta Boulders.
I anledning af halloween slukkes lamperne, og klatrehallen fyldes med uv-lys, og skal klatreudfordringerne være ekstra svære, hopper du lige i udklædningen fra sidste års halloweenfest. Der er selvfølgelig præmier på højkant til bedste udklædning og gratis drinks i indgangen til alle i kostume!